Stærk middelklasse

Bedste endnu bedre

(Foto: Sony)

Sony har ry for at bygge nogle af verdens bedste smartphones og hovedtelefoner. En status, som Sony bekræfter to gange på bare en uge. Først med sin nye Xperia 1 IV mobil og nu med femte generation af sine WH-1000XM5 hørebøffer.

Siden Sony lancerede de første af disse hovedtelefoner i 2016, har de ikke kun været berømmet for deres lydkvalitet.

De har også været meget populære hos meget rejsende, der gerne ville have ro på flyveturen eller i lufthavnen. Sony har nemlig været mester i at udvikle aktive støjreduktions-systemer (ANC) til sine hovedtelefoner.

Den nye femte generation kommer i et nyt, mere blødt og elegant design, og det skal minsandten være lykkedes for Sony at forbedre den i forvejen bedste støjreduktion på markedet

Sonys hovedtelefoner er meget populære hos folk, der rejser meget. Deres aktive støjreduktion er nemlig blandt markedets bedste. (Foto: Sony)

Det pænere ydre er i øvrigt ikke kun for syns skyld. Designet skal reducere vindstøjen omkring hovedtelefonerne med færre hjørner og fordybninger. Man skulle tro, vi snakkede om en sportsvogn med lav vind-koefficient og ikke et sæt højttalere på hovedet.

Indendørs er der kommet nye drivere – højttaler-enheder – på 30 millimeter, hvilket er pænt store. Membranerne er fremstillet af en superlet kulfiber legering og lodningerne udført I ægte guld. Det leder strømmen bedre end kobber og er overtaget direkte fra Sonys kostbare Walkman Hi-Fi udstyr.

Sony har også fordoblet antallet af mikrofoner, så der nu er otte. Alle indsamler data om støjniveauet i omgivelserne, så filtrene mod larmen kan indstilles helt perfekt efter forholdene.

Sonys evne til at holde lavfrekvent støj som f.eks. flyenes jetmotorer eller lastbiler i trafikken har altid været markedets allerbedste. Nu har Sony så taget fat i de høje frekvenser, hvor forskellen skal være hørbar i sammenligning med de fire tidligere generationer af 1000X.

Hvor effektiv forbedringen er, må afprøves i praksis. Men Sony lover, at den nye filtrering bl.a. skal være tydelig i forbindelse med menneskelige stemmer. Fint, hvis man gerne vil slippe for baggrunds-snakkeriet på et kontor eller en cafe.

(Foto: Sony)

Alle disse fremskridt leveres af hele to processorer i WH-1000XM5 hovedtelefonerne. QN1 og V1 chippene fandtes allerede på forgængeren, men de skal arbejde meget smartere i den nye.

Sony har tillige indbygget kunstig intelligens (AI) i sine nye hovedtelefoner. Den hjælper f.eks. med til at sikre, at bærerens stemme går ekstra klart og tydeligt igennem på telefon-opkald, nåe Sony nyheden bruges som headsæt.

I den forbindelse kan hovedtelefonerne slukke musikken automatisk, når bæreren begynder at tale – og starte melodien igen, når han eller hun tier.

Endelig kan 1000XM5 – som sin forgænger – tilpasse sin musik-afspilning til, hvad brugeren foretager sig. Lydniveauet skifter f,eks med, om man går udendørs eller ligger afslappet på sofaen.

Som tidligere kan Sony hovedtelefonerne reagere på stemme-kommandoer fra Google Assistent eller Amazon Alexa. Praktisk, at man kan give sin mobil beskeder via hørebøfferne, selvom den selv ligger i en lomme eller taske.

Som udgangspunkt bruges Sony WH-1000XM5 trådløst med Android telefoner og tablets via Google Fast Pair, men man kan også forbinde dem med et kabel og 3,5 mm stik.

Dertil kommer, at hovedtelefonerne indeholder Sonys egen digital-til-analog konverter i topklasse. Den fungerer dog kun, hvis man også bruger en Sony Xperia smartphone.

Batteriet kan køre I 30 timer med den aktive støjreduktion (ANC) tændt og 40 timer uden. Opladningen kan ske fra 0 til 100 procent på ca. 3,5 timer.

Til sidst skal nævnes, at Sonys designere også har haft fat i hovedtelefonernes bæreæske. Den kan nu foldes fladere, så den fylder mindre i kuffert eller håndtaske.

Lækkerier som Sony WH-1000XM5 er desværre ikke billige. Når de nye hovedtelefoner lander i danske butikker fra slutningen af maj i farverne sort eller sølv, skal man betale 3.800 kroner for et sæt….

(Foto: Sony)

(Foto: Sony)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Stærk middelklasse