Lille drone, store muligheder

Med billedet i fokus

(Foto: Sony)

Sony lever noget af et nicheliv med sine smartphones. De bliver aldrig bestsellers som Samsung eller Apple, men de har nogle indiskutable kvaliteter, der giver dem et eget trofast publikum.

Det vil uden tvivl også være tilfældet med den helt nye fjerde generation af Xperia 1 topmodellen, der skal være verdens første smartphonr med en ”ægte optisk zoom.” Altså præcist som på et ”rigtigt fotokamera.”

Xperia 1 IV kommer således med tre Sony-fremstillede kameraer på ryggen, hvoraf det ene tilbyder en optisk – ikke digital og kunstig – zoom mellem 85 og 125 mm.

Den nye Xperia 1 IV har Sonys velkendte brede skærm i 21:9 format. (Foto: Sony)

Det svarer til et enkelt modul med linser, som bevæger sig for at opnå zoom-effekten. Det ser man normalt ikke på mobiltelefoner med på kameraer med udskiftelige optikker.

Alle tre kameraer på Sony Xperia 1 IV har billedsensorer på 12 megapixel. De kan alle arbejde med 4K optagelser, slow motion i 120 billeder pr. sekund og smarte features som f.eks. Object Tracking i video, Eye autofokus til video, et bredere dynamik område end normalt og Real Time Eye autofokus på alle linser.

Det ydre design minder til forveksling om forgængeren Xperia 1 III fra sidste år. Sony-fans elsker det flade og næsten diskrete udseende med den brede 21:9 format skærm.

Sonys nye toptelefon fås i farverne sort, lilla og hvid. Her ses den flotte lilla / purple. (Foto: Sony)

Under huden rumsterer (naturligvis) Qualcomms Snapdragon 8 Gen 1 processor, der også sidder i de fleste andre Android toptelefoner i øjeblikket. 12 GB RAM og 256 GB lager er standard.

Dertil kommer en række Sony-særlige features som f.eks. et klassisk 3,5 mm hovedtelefon stik og en skuffe til microSD hukommelseskort.

Xperia 1 IV har desuden en rigtig udløserknap til kameraet, to store stereo-højttalere og en IP68 garanti for vandtæthed. Hele herligheden ligger gemt bag ridsefast Corning Gorillla Victus glas.

Andre vigtige detaljer på den nye Sony er en 50 procent mere lysstærk OLED skærm på 6,5 tommer. Den kan vise 4K billeder – ikke bare Full HD+ som de fleste andre mobiler – og så er displayet med 120 Hz meget hurtigt opdaterende. Godt for video-gengivelse og computerspil.

Front-kameraet er opgraderet til en 12 megapixel sensor, der kan optage 4K video i HDR kvalitet. Nok et bevis på, at Sony satser ekstra meget på foto-entusiaster.

Det indbyggede batteri er på 5.000 mAh. Det kan lades op til 50 procent på 30 minutter. Desuden kan man fylde batteriet op trådløst.

Sony Xperia 1 IV bliver tilgængelig i Danmark fra midten af juni til en pris af 10.000 minus en énkrone. Hvis man forudbestiller fra den 23. maj, kan man få et sæt WH-1000XM4 øretelefoner med i prisen, så længe haves….

Sony henter hjælp fra den tyske optiker specialist Zeiss. Telezoomen er en den første ægte optiske på en smartphone. (Foto: Sony)

Som altid gør Sony noget ekstra ud af lydsiden på sin mobiltelefon,. Man er vel et Hi-Fi firma. (Foto: Sony)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lille drone, store muligheder