FIFA-spillet skifter navn

Nu får Netflix reklamer

(Foto: Cottonbro / Pexels)

Selvom Netflix gang på gang gennem årene har erklæret, at den populære streaming-service aldrig ville få reklamer ind på skærmen, kan man godt ændre mening undervejs.

For en måned siden begyndte rygterne at svirre om, at Netflix var på vej med et nyt og billigere abonnement, hvor man så måtte finde sig i reklame-afbrydelser i sin film eller tv-serie.

Rygtet er nu blevet bekræftet af ”New York Times”, der erfarer, at Netflix vil introducere det nye abonnement inden årets udgang. Det er et år eller to før oprindelig tilsigtet.

Netflix vil samtidig præsentere en ny afgift til de abonnenter, der deler deres passwords med andre for at spare penge. Den slags opdager Netflix, når samme kodeord anvendes fra to forskellige fysiske adresser.

Både reklamer og stop for password-deling er udtryk for, at Netflix ikke tjener så mange penge som før. Tidligere kunne streaming-tjenesten se stort på den slags, fordi kunderne væltede ind.

Det gjorde de f.eks. under Corona pandemien, hvor millioner af mennesker tilbragte flere timer i eget hjem med ikke meget andet at lave end at se tv.

På det seneste har Netflix imidlertid kunnet mærke rivalernes ånde stærkere i nakken. Bortset fra Apple TV+ tilbyder de fleste konkurrenter et lavpris-abonnement med reklamer i.

Netflix’ anden udfordring er, at over 100 millioner af tjenestens godt 222 millioner husholdninger med betalt abonnement deler deres kodeord med mindst en nabo, en ven eller et familie-medlem.

Siden marts har Netflix indført den ekstra afgift i Peru, Chile og Costa Rica som en prøve. Virker den effektivt, vil den blive rullet ud i mange andre lande.

I det seneste kvartal mistede Netflix for første gang abonnenter. Det var 200.000, hvoraf de fleste var russere.

Da Rusland nu er lukket helt ned på grund af Vestens embargo, frygter Netflix, at tjenesten vil tabe mindst to millioner ekstra abonnenter i det store land….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

FIFA-spillet skifter navn