Køb næsten ny mobil hos Telia

De bruger Trumps sociale medie

(Foto: Sergei Tokmakov / Pixabay)

Da Donald Trump for godt et halvt år siden ville åbne sit eget sociale medie i protest mod Twitter, der havde smidt ham ud, fik ex-præsidenten store overskrifter overalt.

Ganske vist havde også Trumps forgænger i embedet – Barack Obama – kastet sig ud i den digitale verden efter sin pension via sin snart afsluttede podcast kontrakt til millioner med Spotify.

Men ligefrem starte selv for at slås skærm mod skærm med etablerede størrelser som Twitter og Facebook var alligevel noget af et vovestykke. Selv for en selv-erklæret milliardær som Trump.

”Truth Social” havde en svær start med tekniske problemer og kun få udvalgte brugere, så mange herovre i Europa troede nok, at  Trumps nye digitale legeplads ville forsvinde på de evige internet jagtmarker.

(Infografik: Statista.com)

 

Men så skete der pludselig noget. En betydeligt rigere milliardær – Elon Musk – besluttede sig for at købe Twitter. Han var også utilfreds med det sociale medies censur og ville forvandle det til markedets bedste platform for fri tale.

Nu er der ikke mange, der tror på, at hverken Trumps eller Tesla-ejerens variant bliver særlig demokratisk og uden filtre for meningen. Men Musks opkøb satte igen focus på Trump og, hvordan det mon gik med hans private sociale medie.

Analyse-bureauet Statista har prøvet at undersøge, hvem det er, som bruger Truth Social – der i øvrigt minder rigtig meget om Twitter i design og betjening.

Ifølge den nye undersøgelse tiltrækker Trumps sociale medie især gymnasie-uddannede unge mænd mellem 25 og 40 år. De pågældende bruger meget tid på computerspil og har online-mediet Reddit som deres favorit-læsning,

Fra februar, hvor Truth Social gik officielt i luften og indtil nu, har kun tre procent af de voksne amerikanere brugt app’en i de seneste fire uger.

Layoutet på Donald Trumps eget sociale medie ligner Twitter meget. (Skærmfotos: Truth Social)

To procent svarer, at de kigger ind gentagne gange, mens hele 25 procent af USA’s social media brugere kender navnet og ved, hvem der står bag.

Truth Social app’en har omkring to millioner aktive brugere mod Twitters godt 300 millioner. I en kort periode på nogle få dage lige før den 1. maj var app’en den mest downloadede gratis på Apples App Store, men så faldt interessen igen.

Forklaringen er selvfølgelig, at det var tidspunktet, hvor Elon Musk meddelte, at han ville købe Twitter for at gøre til sit eget private sociale medie – altså en slags storebror til Truth Social.

Om Donald Trump nogensinde før succes med sit sociale medie – man skal vel aldrig sige aldrig. Lige nu hjælper Det Hvide Hus ham på vej med en svag præsident Biden, ekstreme prisforhøjelser på dagligvarer og benzin….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Køb næsten ny mobil hos Telia