LEGO på rullesten

Instagram får større fotos

(Foto: Twitter / Gizchina) introfoto

Selvom Instagram stadig er verdens tredje-størst efter sine søskende Facebook og WhatsApp, kan det populære sociale medie godt mærke pusten fra rivalen TikTok i nakken.

Derfor skynder Instagram sig nu at gøre billeder og fotos større, så de kan fylde hele skærmen og i flere formater end i dag. Dermed kommer Instagram til at ligne TikTok mere.

Hos et begrænset antal udvalgte brugere eksperimenterer Instagram med at vise fuld-skærms-indhold på åbnings-billedet og i nyhedsstrømmen. Når de åbner app’en, ser de straks billedet lodret – vertikalt som et almindeligt foto.

”Vi prøvekører en ny og mere medrivende måde at browse på i den mest udbredte ”home search”, fortæller Instagrams topchef Adam Mosseri i en video posted på hans Twitter profil.

Mosseri afslører også, at “højere” fotos og video vil kunne ses af test-publikummet. Deres reaction på modifikationerne vil være afgørende for, om og hvornår de vil blive synlige for Instagrams øvrige 1,1 milliarder brugere verden over.

Ud fra billederne af en smartphone i Mosseris video, vil kommentarer, likes og anden information til de nye fuldskærms-indlæg blive placeret i toppen af billederne – og ikke i bunden, sådan som vi kender det fra Instagram i dag.

Instagram er voldsomt populær hos influencere og bloggere, der laver videoer med sig selv. (Foto: Cottonbro / Pexels)

Stories panelet kan ikke ses i videoen, men Instagram oplyser, at man også vil få adgang til den populære Stories feature fra øverst på skærmen. Deroppe finder man tillige notifikationer, meddelelser osv.

Andre vigtige funktioner som Reels, Search, Shopping og brugerens egen profil skal man til gengæld kigge efter på knapper i bunden af skærmen.

Forbedringerne har været ventet længe, fordi rivaler som først og fremmest TikTok og Snapchat stjæler det unge publikum fra Instagram.

Facebook har et lignende alders-problem, men har tilsyneladende opgivet at slås direkte med TikTok. Den kamp overlader Meta til Instagram, hvis publikum er lige så billed- og video-fokuseret som TikToks.

Instagram forsøger bl.a. at markedsføre små korte videoer hos både sine brugere og hos dem, der selv indspiller indholdet i deres sociale medier.

Ligesom TikTok tilbyder Instagram penge præmier til de bedste videoer på Reels. Dog skal det være bandlyst at kopiere og klone videoer fra konkurrenten.

I slutningen af april meldte Mosseri ud, at Instagram ville ændre den algoritme, der bedømmer og rangerer indholdet. Algoritmen skal fremover prioritere “originale” produktioner.

Samtidig har Instagram travlt med at lokke TikTok stjerner over i sin stald. Det sker både med penge og med tilbud om nye værktøjer, der gør det nemt at lave videoer i Reels formatet….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LEGO på rullesten