Laptop med utrolig skærm

Danske it-folk er tilfredse

(Foto: IT-Branchen)

Corona pandemien har ændret mange ting hos danskerne. Også på den måde, som vores hverdag med arbejdspladsen foregår.

Nogle syntes, at det var herligt, at man kunne arbejde hjemmefra helt eller delvist. Andre har haft det svært med at nøjes med kollegaerne på skærmen. De er glade for, at de er tilbage i det vante gænge med fysisk kontakt til de andre på arbejdspladsen.

En af de erhvervsgrupper, som synes vældig godt om den hybride arbejdsdag, er de danske it-folk. De er faktisk blevet meget gladere for deres job end før Corona.

Det viser nye tal fra Computerworlds it-jobbank i al sin tydelighed. Ifølge dem er tilfredsheden med ens arbejde steget med hele 12 procent fra 2020 til 2021. Den ligger nu på flotte 85 procent.

(Infografik: IT-Branchen)

”Både virksomheder, ledere og medarbejdere har været gode til at tage den hybride arbejdsdag til sig og fået det til at fungere under pandemien. Det er specielt muligheden for at arbejde hjemme et par dage om ugen, som har været med til at øge arbejdsglæden,” forklarer Natasha Friis Saxberg. Hun er adm. direktør i IT-Branchen.

90 procent af de adspurgte it-professionelle svarer lige ud, at de foretrækker en virksomhed med mulighed for at arbejde hjemme. Flekstid er derfor blevet et væsentligt parameter, når danske it-folk skal vurdere deres fremtidige arbejdsplads.

Hjemmearbejde er dog ikke det eneste, der gør it-folkene ekstra tilfredse med deres arbejde. Forholdet til chefen, work-life balance og kollegaerne spiller også en stor rolle for ens arbejdsglæde.

Analysen fra Computerworld it-jobbank er foretaget som spørgeskemaundersøgelse blandt i alt 2.500 deltagere i 2021. De adspurgte it-professionelle er i alderen 18 til 65 år. Både ansatte i den private og offentlige sektor er repræsenteret….

(Infografik: IT-Branchen)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Laptop med utrolig skærm