A3 print til mindre teams

Vi sjusker med passwords

(Foto: TheDigitalWay / Pixabay)

Danskerne er alt for sjuskede med deres passwords. De er for nemme at gætte. De bliver ikke fornyede så ofte, som de burde. Og vi bruger de samme passwords på tværs af de steder, hvor adgangskoder er nødvendige.

Det er der for så vidt ikke noget nyt i. Danskernes ofte lemfældige omgang med deres gadges og online-informationer bliver gentaget hvert år af diverse sikkerhedsfirmaer, hitlister over de mest populære kodeord osv.

Denne gang kommer advarslen fra forsikringsselskabet Gjensidige, der har ladet analysefirmaet Kantar Gallup interviewe 1.027 danskere om deres password-vaner.

Undersøgelsen afslører bl.a,  at næsten hver anden dansker – 44 procent – genbruger samme kodeord til flere online-tjenester med personlige oplysninger og/eller som adgang til pc’er, tablets og mobiltelefoner.

Mest sjuskede er de unge mellem 18 og 29 år, hvor 61 procent klarer sig med en enkelt password på tværs af alle adgangskontroller.

De mest forsigtige er de voksne på mellem 50 og 59 år. Her genbruger kun hver tredje – 34 procent-deres kodeord.

De øvrige aldersgrupper ligger imellem de to yderpunkter – de 30- til 39-årige med 43 procent, de 40- til 49-årige med 47 procent og de over 60-årige med 39 procent.

Alt for mange sjusker med deres passwords. (Foto: Geralt / Pixabay)

Resultatet af de usikre passwords kan ses i et andet nøgletal fra analysen: Hele 11 procent af danskerne har oplevet at få hacket deres e-mails eller sociale medier.

”Vi ved fra vores kunder, at cybercrime er et af de områder, de føler sig mest usikre på. Derfor havde jeg egentlig håbet, at vi danskere helt generelt var bedre til at beskytte os selv online, end vores undersøgelse desværre viser,” fortæller Henrik Sagild. Han er direktør for Skade i Gjensidige.

”Vores dårlige password-vaner øger risikoen for id-tyveri, bedrageri og virus-spredning, hvis man har dårlige password-vaner,” fortsætter han.

Ifølge en Gallup-undersøgelse fra 2021 benytter kun hver anden dansker to-faktor-godkendelse. Det giver en farlig cocktail sammen med genbrugs-kodeord.

Det er nemlig ikke uden risiko, hvis man mister adgangen til sin konto på f.eks. Facebook. Hvis hackeren misbruger ens konto til ulovligheder, risikerer man selb at blive holdt ansvarlig, hvis ikke man kan bevise, at det er en hacker, der har haft adgang til kontoen.

”Det er nok de færreste, der kan forestille sig at havne i en situation, hvor man bliver holdt ansvarlig for andres handlinger. Men det er risikoen, hvis ondsindede hackere misbruger ens konto. Derfor kan jeg kun på det kraftigste opfordre til, at man tager online-sikkerhed seriøst. Alternativet kan have store konsekvenser både økonomisk og menneskeligt,” siger Henrik Sagild….

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

A3 print til mindre teams