Hvor meget tid er du online om dagen?

Rul lyden ud som tapet

(Foto: Felice Frankel / MIT)

Gennem årtier har mange Hi-Fi fabrikanter forsøgt at bryde traditionerne om, at god lyd kræver plads – det vil sige ret store og firkantede højttalere i træ.

Det er da også lykkedes ganske godt. Især, når man kan splitte højttalere ud i separate små bokse til mellemtone og diskant – og så flytte bassen over i en subwoofer, man kan gemme af vejen bag møbler i stuen

Andre har forsøgt sig med meget slanke højttalere med supertynde magneter på hver enhed eller ganske enkelt med andre metoder til at flytte lyde og toner  – f.eks. elektrostater.

I dag kan man sågar købe højttalere, som man kan indbygge i vægge og lofter eller for den sags skyld som del af et maleri eller et foto, man kan hænge op.

Alle disse koncepter og påfund har som regel både fordele og ulemper, og den helt store sællert er de heller ikke blevet.

Måske vi står over for en ny revolution, så lyden fremover kan købes i en farvehandel eller et byggemarked, som om den var en rulle tapet. Malermestre skulle så også have et kursus i god musik, inden de klistrer hjemmets nye højttalervæg op på muren.

Måske skal vi ikke have stuen fyldt halvt op af højttalere i fremtiden. I stedet klistrer vi dem op op væggen. (Foto: Tomislav Jakupec / Pixabay)

Opfindelsen af verdens tyndeste højttaler er gjort af ingeniører på det berømter Massachusetts Institute of Technology i Boston (MIT), hvor også mange andre banebrydende teknologier har deres vugge.

Traditionelt set fungerer højttalere ved at vibrere en membran der påvirker luften foran sig til at afgive lydbølger. Det gøres normalt ved hjælp af elektrisk strøm og magnetfelter i både højttalere og hovedtelefoner.

I de senere år har forskere udviklet andre metoder med f.eks. tynd-film-membraner af piezo-elektriske materialer, som reagerer på en smule elektrisk spænding. Disse højttalere bruges f.eks. i mobiltelefoner og tv-apparater.

Problemet er som regel, at disse super-slanke højttalere ikke er særligt effektive – de skal have mange watt for at sige noget – eller at de skal være fritstående uden berøring med andre tin

Netop denne udfordring hævder MIT ingeniørerne nu at have løst. De så at sige genopfandt højttalerne, så de kunne monteres direkte oven på noget andet.

På den måde kan man bogstavelig talt lave en hel mur af lyd, lade hele tv’ets skærm være en membran eller lade køkkenets køleskabsdør have sin egen, nærmest usynlige højttaler.

I stedet for at lade hele membranen vibrerer har MIT formet materialet til et netværk af små kupler, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden.

Det kan gøres ved at plaeere et supertyndt lag af piezo-elektrisk materiale – kun otte mikrometet tykt – der anbringes mellem to lag af plastik.

Det ene plastiklag er hullet som en si, så den elektriske spænding kan løbe igennem. Det andet plastiklag er lukket og beskytter membranen. Det er via dette lag, at højttaleren kan anbringes direkte på en anden overflade.

Den færdige højttaler er kun 0,12 millimeter tyk og vejer bare to gram pr. kvadrat-centimeter. Tusinder af bitte små højttalere kan anbringes nærmest usynligt, men i høj grad hørbart.

Ved de første tests monterede MIT folkene en prototyoe af højttaleren på en væg, sendte strøm igennem den og optog resultatete i en mikrofon 30 centimeter fra muren. Resultatet var 66 dB kyd ved 1.000 Hz og 86 dB ved 10 kHz.

Hvad der var endnu mere flot: Højttaleren benyttede kun 100 milliwatt power pr. kvadratmeter for at opnå det lydtryk. Kan man så forestille sig, hvad det kan blive til med en hel stuevæg og en solid stereo-forstærker?

De første forsøg og den tilhørende research er offentliggjort i det respekterede fagmedie ”IEEE Transactions of Industrial Electronics”….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor meget tid er du online om dagen?