Bedre lyd ved videomødet

5G på den slanke måde

(Foto: Motorola)

Sidste efterår var Motorola det første af de større smartphone-mærker, der præsenterede en model med Qualcomms dengang helt nye Snapdragon 8 Gen 1 processor. I februar dukkede telefonen så op i butikkerne som Motorola Edge 30 Pro.

Ifølge rygterne har Motorola en dyrere Ultra udgave på vej af Edge 30, som skal dukke op senere på foråret. Ultra’en rumsterer også som model Frontier.

Den blev imidlertid overhalet indenom i dag, hvor Motorola løftede sløret for Edge 30 – en billigere og knap så kraftig udgave.

I stedet for topklasse processoren fra Pro-udgaven må den almindelige Edge 30 nøjes med en Snapdragon 778G+. Den er dog rigelig hurtig for det fleste, og naturligvis kører den med 5G netværk.

Skærmen er den samme som på den dyrere Pro variant. Det vil sige et OLED display på 6,55 tommer og Full HD+ grafik på 2.400 gange 1.080 punkter.

Opdateringen hører med 144 Hz til markedets absolut hurtigste uanset pris, hvilket især vil kunne ses på video-afspilninger og avancerede computerspil.

(Foto: Motorola)

Den nye Motorola kommer med tre kameraer på ryggen. Hoved-objektivet har en 50 megapixel sensor, der assisteres af en usædvanlig god super vidvinkel på ligeledes 50 MP. Den tredje linse er en dybde-sensor på 2 MP til f.eks. billeder med bokeh effekt.

På fronten sidder en selfie-skyder på 32 megapixel. Med andre ord er den nye Motorola Edge 30 helt med på noderne, når det gælder kameraer og skærm til prisen.

Faktisk er telefonen også bedre på nogle punkter:

Motorola har nemlig optimeret selfie-kameraet til billed-centrerede apps som Instagram, TikTok og WhatsApp med særligt fokus på visning af ansigter, video-chat og video-optagelser med front-kameraet. Det gør Edge 30 ekstra god til f.eks. vloggere.

Til gengæld skuffer batteriet, der er på kun 4.020 mAh. For et par år siden ville det være stort, men nu ligger det under gennemsnittet – også i mobilernes mellemklasse. Heller ikke en opladning med 30 watt er imponerende. Da er storebror Pro meget bedre med 68 watt.

Med sine 6,79 mm må Motorola Edge 30 være en af markedets slankeste 5G telefoner. Den dukker op i danske butikker fra den 9. maj til en pris af 3.499 kroner. Væsentligt billigere end Pro modellen til 6.000 kroner. Det lyder som et godt køb….

(Foto: Motorola)

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bedre lyd ved videomødet