Verdens smukkeste mobil?

Bedre lyd til spillene

(Foto: Razer)

Normalt foregår tingene hurtigt og hektisk i computerspil verdenen, men åbenbart ikke altid.

I hvert fald har spil-tilbehørs-specialisten Razer brugt hele ni år på at opgradere sin første Leviathan soundbar, der skal forbedre gamer-lyden fra de skærme, hvor aktiviteten foregår på.

Meget kunne tyde på, at Razer har glemt lydsiden midt i sin travle lancering af nye gamer-laptops, tastaturer, mus, special-stole til e-sportsfolk, rygsække og selv en bærbar luftrenser til at stille op på bordet ved siden af spil-udstyr, cola-dåser og energidrikke.

Den originale Leviathan var en lille skærm-højttaler med 5.1 kanaler. Den nye Leviathan V2 soundbar er udvidet til mere tidssvarende 7.1 kanaler med THX og Dolby surround sound.

Sådan ser et komplet gamer-hjørne ud fra Razer med tastatur. mus, stol, hovedtelefon, soundbar og luftrenser. (Foto: Razer)

Indenbords sidder to fuldtone højttalere, to passive bas-radiatorer, to diskant tweetere og en nedadvendt subwoofer til de dybe toner.

THX kredsløbet i Leviathan V2 giver samme rumlige ”spatial” effekt, som f.eks. kendes fra Apples AirPods Max hovedtelefoner.

Ikke mange andre soundbars kan levere den på samme overbevisende måde. Derfor kan Leviathan V2 også være interessant for dem, der ikke bryder sig om at have hovedtelefoner på.

Desuden kan de jo stadig høre, når nogen ringer på døren, eller babyen græder, mens man sidder med sit computerspil.

(Foto: Razer)

Razer har naturligvis opgraderet til det seneste nye Bluetooth 5.2, der giver betydeligt bedre trådløs lydkvalitet. Det er samtidig blevet nemmere at skifte mellem flere lydkilder. Det gøres ved tryk på en enkelt knap.

Den mest opsigtsvækkende forskel på den gamle og den nye Razer Leviathan er, at V2 har fået integreret Chroma lysshow. På den måde matcher højttaleren Razers øvrige udstyr og kan indstilles i farverne med samme med app.

Det helt store lysshow skal man dog ikke regne med. Razer undlader f.eks. et stort oplyst logo som hos mange konkurrenter. LED-pærerne skinner kun nedad, hvilket giver en mere diskret mood-belysning.

Lidt underligt kommer den nye gamer-soundbar udelukkende med trådløs kommunikation. Der er hverken HDMI, stik til optisk kabel eller en 3,5 mm analog forbindelse, som man normalt ser på soundbars til almindeligt tv.

Til gengæld ser prisen ud til at være ganske fornuftig af at være et Razer produkt. 250 euro eller ca.   kroner koster nyheden….

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens smukkeste mobil?