Få NFC under huden

Dr. Google har tid nu

(Foto: Firmbee.com / Pexels)

Corona pandemien har virkelig forandret mange ting hos danskerne – bestemt også deres vaner. F.eks. er vi blevet blandt de mest ivrige i Europa til at kigge efter sundhed og helbredelse på internet.

Hvor kun 54 procent af danskerne søgte råd hos Doktor Google for 10 år siden, var tallet pludselig steget til 75 procent i 2021.

Kun finnerne er med 80 procent mere afhængige af Google som helbreds-vejleder. En fremgang på 22 procent siden 2011.

Den største stigning ser man i Spanien, hvor antallet af besøg hos Dr. Google er tæt på fordoblet. Fra 38 til 69 procent.

Tallene stammer fra EU´s talspecialister i Eurostat, der kan konstatere, at flere og flere mennesker søger medicinsk rådgivning på nettet i de fleste lande.

(Infografik: Statista.com)

Faktisk er Tyskland det eneste, hvor udviklingen går den modsatte vej. Her er procenten faldet fra 54 til 45 procent i de seneste ti år.

Eurostat giver ingen forklaring på den generelt store stigning i europæernes online konsultationer hos Dr. Google.

Man kunne dog sagtens forestille sig, at de mange diskussioner om de enkelte landes Corona restriktioner har medvirket.

Når folk nu alligevel var tvunget til at sidde foran skærmen, fordi de var sendt på hjemme-arbejde eller fjern-undervisning, kunne de jo lige så godt tjekket nettet, om der ikke var en anden mening end den, politikere og eksperter forfægtede på tv-skærmen….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Få NFC under huden