Disse mobiler stråler mest

Nu går der klodser i ”Fortnite”

Sidste år blev det amerikanske spil-softwarehus Epic Games pludselig kendt for andet end sin bestseller ”Fortnite”.

Da gjorde Epic nemlig, hvad de færreste andre havde turdet. Nemlig at udfordre Apple og Google og lægge sag an mod tech-giganterne for at tage uberettiget høje kommissioner for at lade folk købe spil via Apples App Store og Googles Play butik.

Epic har siden etableret sin egen online butik og skal i februar have passeret en halv milliard konti på verdensplan.

I dag kom Epic så nok engang i verdenspressens søgelys. Moderselskabet bag LEGO – Kirkbi – investerede nemlig en milliard dollars eller ca. syv mia. kroner i Epic.

LEGO kommer til at favne vidt efter investeringen i Epic. FRa klassiske byggersæt med klodser, over Legoland parker til biograffilm, computerspil og et eget “space” i fremtidens internet. (Foto: LEGO)

 

Sammen med danske LEGO købte også Sony sig ind i Epic for en milliard dollars. Sony var i forvejen aktionær i Epic. Det samme er den kinesiske internet- og spilgigant Tencent.

Epics topchef Tim Sweeney, der grundlagde softwarehuset tilbage i 1991, vil fortsat have kontrollen med selskabet. Det har nu en børsværdi på ovr 31,5 milliarder dollars.

Med kombinationen af LEGO, Sony, Epic og Tencent opstår en af verdens største multimedia motorer, som må få øjne og ører til at åbne på vidt gab hos Microsoft, Apple, Disney, Google og Meta (Facebook). De satser alle stort på gaming i disse år.

Fremtidens internet – Metaverse – bliver en blanding af en virkelig og en virtuel verden plus et socialt medie. (Foto: Gizchina)

Computerspil er bestemt ikke noget nyt for The LEGO Group. Den store fremgang i de senere år hos den danske legetøjs-fabrikant skyldes ikke mindst kloge og smarte samarbejder med filmselskaber, der har givet de velkendte plastik-klodser et stærkt multimedia-løft.

LEGO oplyser, at en del af investeringen skal gå til Epics planer i fremtidens internet. Det, som Facebooks stifter Mark Zuckerberg har døbt Metaverse.

Investeringen skal også ses som en kraftig satsning fra LEGO’s side i fremtidens digitale spil, hvor den fysiske verden kombineres socialt med den virtuelle.

I den forbindelse vil LEGO og Epic sammen bygge en særlig børnevenlig afdeling af Metaverse….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse mobiler stråler mest