Apple vil satse mere på klassisk

Her er den usynlige elcykel

(Foto: EINS)

Elcykler har som regel tre ulemper. De er klodsede at skue på grund af batteriet. Af samme grund er de tunge at slæbe op ad en trappe. Og så er de ofte urimeligt dyre i sammenligning med en almindelig cykel.

Tyske EINS forsøger at bryde med i hvert fald to af disse traditioner. Firmaets første udspil skal være verdens første BMX cykel, som man ikke kan se er elektrisk.

Af samme grund har nyheden efternavnet The Stealth Electric BMX Bike. Inspireret af stealth militærfly, som er usynlige for fjendens radar.

(Foto: EINS)

EINS ligner virkelig en almindelig letvægts-BMX, der drives af ejerens rugbrøds-motor. Vægten på 19 kilo vil nok afsløre, at der må være mere end aluminium ombord, men både elmotor og batteri er vældig dygtig integreret i stellet.

Bafang elmotoren på 250 watt er placeret lige ved cyklens hjerte, hvor også pedalerne sidder. Batteriet på 36 volt, 10 Ah og 360 Wh er gemt diskret lige under cykelsadlen.

Alt efter reglerne i det land, hvor EINS skal køre, leveres cyklen enten med en digitalt begrænset tophastighed på 32 kilometer i timen eller en fri speed på 45 km/t. Rækkevidden er i begge tilfælde 50 kilometer, og det tager tre-fire timer at fylde batterier op fra en stikkontakt.

Stellet er hånddrejet i krom-stål. Håndgreb og saddel er i ægte læder, hjulene på 24 tommer. Der er 32/11 gear og hydrauliske skivebremser for og bag.

På styret sidder et integreret LCD display, hvor man kan aflæse vigtige data som hastighed, batteri-status, GPS placering, kørt distance, triptæller osv. Man kan vælge mellem fem trin af assistance fra elmotoren.

EINS elcyklen koster normalt 3.654 dollars, men sælges i øjeblikket med en introduktions-rabat på 45 procent til 1,999 dollars eller ca. 14.000 kroner via Crowd Funding platformen Indiegogo. Det lyder bestemt ikke som en urimelig pris….

(Foto: EINS)

(Foto: EINS)

(Foto: EINS)

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Apple vil satse mere på klassisk