Mål feber med mobilen

Bolt el-løbehjul bliver smartere

(Foto: Bolt)

Elektriske løbehjul kan være sjove og smarte at futte rundt på i travle storbyer, men at de ligefrem er intelligente og kloge, mener nok de færreste.

Ikke desto mindre  er det, hvad el-løbehjul-udlejeren Bolt hævder i forbindelse med femte generation af sit lille køretøj.

Bolt 5 løbehjulet arbejder nemlig sammen kunstig intelligens (AI), der automatisk finder ud af, om en parkering af løbehjulet efter brug er lovlig eller ej.

Dårlig parkering – lad os bare kalde det sløset henkastning – af løbehjulet er et af de største problemer, som Bolt konfronteres med i København og Odense.

Her har Bolt mange elektriske løbehjul på veje og gader, hvor en del lejere har meget dårlige parkerings-vaner. De mener, at de kan smide løbehjulene lige, hvor de lyster eller lander i byen.

(Foto: Bolt)

Bolt har derfor fået udviklet en ny digital løsning, der ved hjælp af maskin-læring og 150.000 billeder af henstillede el-løbehjul er blevet trænet i at skelne mellem lovlige og ulovlige parkeringer.

Systemet lærer for hver gang, en lejer stiller sit løbehjul og tager et billede med mobilen, hvor køretøjet er placeret.

Baseret på brugerens billede verificerer AI-løsningen, hvorvidt el-løbehjulet blokerer fortov, cykelstier eller f.eks. indgangen til en bygning.

Hvis el-løbehjulet er parkeret uhensigtsmæssigt,modtager brugeren straks en push-notifikation i app’en, som viser dem, hvordan de burde have parkerer korrekt.

Bolt håber så på to ting. Dels naturligvis, at firmaets el-løbehjul flyder mindre rundt i geografien. Dels at brugerne lærer af erfaringerne og får bedre parkerings-vaner.

(Foto: Bolt)

Den nye løsning e er blevet testet med stor succes i Stockholm, hvor den kunstigt intelligente billed-vurdering var mindst 80 procent korrekt.

Under prøvekørslerne lykkedes det desuden Bolt at nedbringe antallet af dårligt parkerede el-løbehjul med over 20 procent.

Tidligere lod Bolt medarbejdere analysere brugernes indsendte fotos manuelt. Ved at bruge kunstig intelligens går processen langt hurtigere.

Det nye Bolt 5 el-løbehjul skal være forbedret på mange områder. Både på bæredygtighed, kørekomfort og ikke mindst sikkerhed. Sidstnævnte kommer hele tiden i myndigheders og masse-mediers søgelys.

Tilsyneladende ikke uden grund. Ifølge nye amerikanske analyser kommer langt flere trafikanter til skade på el-løbehjul end på motorcykel.

Et let buet styr og et bredere gulvbræt skal f.eks. gøre Bolt 5 nemmere at styre. Samtidig betyder et større forhjul og en ny hydraulisk affjedning, at brugerne kan klare fysiske ujævnheder og forhindringer på en mere sikker og komfortabel måde.

Endelig er Bolt 5 udstyret med reflekser og bedre bremser i form af en elektro-magnetisk type foran og en tromle bagpå. De skal gøre det nemmere at styre el-løbehjulets hastighed.

Bolt regner med at lancere over 20.000 af det nye el-løbehjul i Europa i løbet af 2022. Forhåbentligt også mange af dem i København og Odense.

På verdensplan har Bolt godt 100 millioner registrerede kunder i 400 byer og 45 lande i Europa og Afrika. Ud over udlejning af el-løbehjul tilbyder Bolt bl.a. dele-bil services samt udbringning af mad og dagligvarer….

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mål feber med mobilen