Omega ure til lavpris

Metaverse bliver snart Metawork

(Foto: Gizchina)

Selvom Mark Zuckerberg og Meta gerne vil have det til at se ud, som om det var dem, der har opfundet internettets afløser – Metaverse – har ideerne og komceptet eksisteret i årtier i videospil og Virtual Reality.

Målgruppen og de første brugere af Metaverse er til gengæld ung. Både hos brugerne og hos dem, der regner med at arbejde i eller med det som del af deres erhverv.

Ifølge analyse-firmaet Newzoo har 38 procent af gamere i alderen 10 til 20 år prøvet at et metaverse-agtigt spil i 2021. Dermed bliver den gennemsnitlige metaverse spiller betydeligt yngre end en typisk e-sports-udøver og gamer.

Folk i aldersgruppen 21 til 35 år er også ivrige efter at afprøve Metaverse og konceptets blanding af virkelig og virtuel verden. Over 36 falder interessen klart. Det er folk, der er på alder med Metaverse’ største fortaler – Facebooks opfinder Mark Zuckerberg.

(nfografik: Statista.com)

Microsoft har stillet et andet relevant spørgsmål om Metaverse. Nemlig, hvor mange mennesker der kunne se sig selv arbejde helt eller delvist i internets efterfølger, når det får alvor bliver udbredt i de næste par år.

Over halvdelen af Generation Z svarer ja. Det er mennesker, som er født mellem midten af 90’erne og midten af 2010’erne.

Millenials følger lige efter med 48 procent. De er mellem 25 og 40 år og opvokset med internet som en vigtig del af deres hverdag. For dem vil næste trin til Metaverse ikke være så stor.

Selv 28 procent af de ”gamle” – dem mellem 40 og 65 år – kan forestille sig at arbejde i eller med Metaverse. Det kunne tyde på, at Zuckerberg har været dygtig til at promovere sin idé, så en stor del af befolkningen synes, at den er interessant at afprøve.

(nfografik: Statista.com)

Spørgsmålene var en del af Microsofts årlige Work Trend Index analyse, hvor 31.102 mennesker er blevet interviewet om deres nuværende og fremtidige arbejdspladser.

Svarene er også interessante, fordi store dele af vores nuværende samfund indtil nu har været stærkt afhængige af, at deltagerne er fysisk til stede – f.eks. i en butik, på en fabrik eller på et kontor.

Corona pandemien har imidlertid været med til at bryde disse traditionelle mønstre: Folk skulle pludseligt lære at arbejde og blive undervist hjemmefra via videomøder.

Afstanden til Metaverse er derfor ikke så lang længere. Folk lader sig ikke chokere længere, at de måske om få skal arbejde sammen med virtuelle kolleger – og at de samtidig selv optræder som en virtuel figur på skærmen.

Microsoft selv er naturligvis også opmærksom: Fra marts 2020 til februar 2022 er antallet af virtuelle Teams møder via Microsoft 365 platformen øget med 153 procent  pr. person. Antallet af videochats, som hver bruger har deltaget i, er vokset med 32 procent….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Omega ure til lavpris