LG spiller grøn tv-lyd

Russerne savner YouTube mest

(Foto: Leon Bublitz / Unsplash)

I de senere dage har vi set, hørt og læst mange historier om, at Rusland bliver boykottet og isoleret af den ene kendte virksomhed efter den anden.

Også den almindelige russer på gaden kan efterhånden mærke, at deres præsident leger krigsspil i Kreml og lader det gå ud over hundreder af menneskeliv i Ukraine.

Russeren kan f.eks. mærke det på fødevare-mangel i supermarkederne, forbud mod nævne ordet krig, en rubel der er faldet 50 procent i værdi, nul adgang til Facebook, stop for at veksle penge eller handle med aktier osv.

Analysefirmaet Statista har prøvet at kigge på, hvilke tech-firmaers forsvinden fra Putins land berører flest almindelige russere. Eller med andre ord – hvilke kendte tech- og internet-mærker er mest udbredte i det store land.

(Infografik: Statista.com)

YouTube vil de fleste russere helt klart savne mest. 68 procent eller to af tre russere siger, at de jævnligt kigger på Googles og Alphabets video-tjeneste.

Kreml har blokeret for at YouTube i Rusland. Det samme er tilfældet med Facebook, som 37 procent af russerne bruger – og med Twitter, der har en markedsandel på 14 procent.

Samsung og Apple er stoppet med at sælge deres telefoner i Rusland. Samsungs Galaxies er her betydeligt mere udbredte end iPhones – 26 mod 16 procent.

Ifølge en ny liste fra Yale School of Management har over 300 internationale virksomheder meddelt deres farvel til det russiske marked – blandt dem er Coca Cola, McDonalds og Nike….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

LG spiller grøn tv-lyd