Første iPhone til 200 dollars?

Ny Lenovo kører i 28 timer

(Foto: Lenovo)

Modsat Apples MacBooks med M1 chip ombord er Windows laptops med ARM-baserede processorer aldrig blevet en succes. Intel og AMD sidder for fast i sadlen med deres Core i og Ryzen motorer.

Verdens største i pc’er vil nu forsøge at ændre på det faktum: I forbindelse med Mobile World Congress 2022 i Barcelona har Lenovo nemlig præsentere sin ThinkPad X13, der er gigantens første laptop med Qualcomms Snapdragon processor ombord.

Snapdragon kender alle, der ved bare lidt om Android smartphones, hvor de amerikanske chips dominerer på de lidt dyrere modeller.

Qualcomm producerer imidlertid også en Snapdragon variant med efternavnet 8cx Gen 3. Det er den, der skal give et rekordlavt strømforbrug til den nye Lenovo.

ThinkPad X13 skal således kunne køre i op til 28 timer på en batteri-opladning. Syv timer længere end de dygtigste Windows laptops fra konkurrenterne.

Målgruppen for ThinkPad X13 er digitale nomader og andre mennesker, der arbejder mange timer undervejs med deres laptop uden adgang til stikkontakt. (Foto: Lenovo)

De 28 timer virker dog ret beset kun, hvis man udelukkende sidder og ser video på sin lille bærbare Lenovo med 13,3 tommer skærm.

Begynder man at multitaske med sin ThinkPad, dreje op for skærmens lysstyrke og kommunikere meget trådløst, falder spilletiden nok et par timer eller mere. Alligevel er det flot at kunne bruge sin laptop i over et døgn uden at skulle tænke på en stikkontakt.

Qualcomm bruger sine erfaringer fra millioner af smartphones til sin første Windows processor. Den er bygget i den nyeste 5 nm teknologi, hvor printbanerne sidder utrolig tæt i processoren.

Samtidig er varme-udviklingen, der ellers er en kritisk faktor i små laptops, så beskeden, at ThinkPad X13 kan klare sig uden blæser i kabinettet. Det er med til at holde strømforbruget nede.

Den lille innovative Lenovo pc kommer med en Adreno grafikchip og op til 32 GB RAM og 1 TB lager i SSD. Der er det nyeste Bluetooth 5.2 og Wi-Fi 6E, ligesom der er to USB-C porte. Desuden fås laptoppen med Snapdragons X55 modem til 5G mobil-kommunikation.

Den røde pegepind midt i tastaturet er ThinkPad laptoppernes kendemærke. Den nye ThinkPad X13 fås bl.a.. med en hurtig 5G chip til mobiltelefoni. (Foto: Lenovo)

Skærmen er på 13,3 tommer i Full HD kvalitet og 16:10 format. Lysstyrken er 400 nits, hvilket skulle være ok udendørs, medmindre man sidder i direkte sollys og bruger sin laptop.

Et 5 megapixel webcam med kunstig intelligens og mulighed for infrarød kamera til Windows Hello ansigts-genkendelse arbejder sammen med tre mikrofoner. De har ”intelligent støjreduktion”, der skal gøre ThinkPad X13 rigtig god til online-møder og video-chat med venner og familie.

Bluetooth 5.2 and Wi-Fi 6E are included, together with the option of a Snapdragon X55 modem for 5G mmWave or sub6, there are two USB-C ports, an audio output jack, a SIM card slot and a Dolby Atmos sound system facing the user.

Endelig skal nævnes, at ThinkPad X13 følger Lenovos bæredygtige strategi for sine produkter. Laptoppens kabinet er således bygget af 90 procent genbrugt magnesium, mens kartonen til emballagen også er genbrug.

Laptoppen indgår desuden i Lenovos CO2 Offset Service, hvor købere kan CO2-kompensere for produktionen af computeren og fem års brug. Denne service har indtil videre ført til, at der er blevet kompenseret for mere end 500.000 tons CO2 – eller hvad der svarer til et års udledninger fra 100.000 passagerbiler.

ThinkPad X13 skal være rigtig god til videomøder takket være et webcam med kunstig intelligens og tre mikrofoner med støjreduktion. (Foto: Lenovo)

 

Som målgruppe til den lille ”batteri-mester” ser Lenovo det voksende fænomen af digitale nomader, der arbejder frit uden fast kontorplads.

Desuden har Lenovo mange store firma- og offentlige kunder, der kunne se ThinkPad X13 som en oplagt pc til hjemme-arbejdspladser.

Mon ikke også mange private og studerende kunne være interesserede, hvis de er parate og i stand til at betale mange penge for en bærbar pc. ThinkPad X13 ligger nemlig i klasse med MacBooks i pris.

Lenovos nye ThinkPad X13 måler 299 gange 206 gange 13 millimeter og vejer beskedne 1,06 timer. Maskinen kommer til salg i Danmark fra maj til priser fra 1.399 euro. Det svarer til ca. 10.500 kroner.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Første iPhone til 200 dollars?