Hvidevarer får et længere liv

Tesla indbyder til karaoke

(Foto: Tesla)

Vær nu ærlig. Selvfølgelig har du sunget med på melodierne, når du var ude at køre i bilen og havde skruet ind på en god radiostation, afspiller en cd eller streamer musikken fra din mobil.

Lukkede biler har jo den fordel, at man sidder i sit eget lytterum og kan skråle så højt, man har lyster uden at genere andre. Medmindre selvfølgelig, at man har passagerer med.

Dem persongruppe med en sanger eller sangerinde i maven vil elbil-giganten Tesla nu servicere direkte:

Med en ny opdatering af sin software inviterer Tesla nemlig på ægte karaoke. Syng med i bilen – alene eller hele flokken i kabinen. Værktøjet er en app og en TeslaMic mikrofon, som Tesla sælger som ekstra tilbehør.

TeslaMic kommer i et sæt med to trådløse mikrofoner. (Foto: Tesla)

Selvom karaoke er blevet populært selv i Danmark, er det fortsat ude i Asien, hvor syng-med fænomenet er mest udbredt. Derfor sælger Tesla i første omgang kun sin mikrofon på det kinesiske marked.

At det imidlertid kunne blive til meget mere, kan man se af, at Tesla er begyndt at registrere sit firma som sælger af audio produkter i USA og andre lande. Det kunne tyde på, at ideen skal rulles ud internationalt.

Tesla har faktisk budt på en «Caraoke» feature siden 2019. Den har dog kun et meget begrænset udvalg af numre, man kan synge med på og se teksterne på skærmen.

Helt anderledes med det nye system, der bygger på den asiatiske Leishi KTV platform. Her er der tusinder af melodier at vælge mellem. Langt de fleste på kinesisk, men altså også globale evergreens som f.eks. Frank Sinatras”My Way” eller Liza Minellis ”New York, New York.”

Ifølge Teslas kinesiske hjemmeside kobler TeslaMic sig trådløst og automatisk til Tesla bilens stereo-anlæg.

Tesla sælger nyheden som et sæt med to mikrofoner. Så kan andre i bilen skråle med, eller man kan parkere på et smukt sted med sin date og sammen synge romantiske melodier.

I Kina koster TeslaMic 1.199 yuan, hvilket svarer til godt 1.300 danske kroner….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvidevarer får et længere liv