Find min rygsæk

Her er Twitter-fuglen i bur

(Foto: Brett Jordan / Pexels)

At sociale medier er en stadig vigtigere politisk faktor, er de færreste vel i tvivl om, når vi ser de danske politikeres kommunikation med omverdenen – og måske allermest Donald Trumps misbrug af dem i sin politik.

Twitter bliver knap så meget anvendt i Danmark, men desto mere i USA og i andre lande. Faktisk kan man tegne et verdenskort over, hvor Twitter er enten er helt forbudt eller politisk begrænset i sin udbredelse.

Den seneste gode nyhed for Twitter er, at Nigerias præsident Muhammadu Buhari igen har åbnet for det sociale medie ved midnat den 13. januar. Twitter har ellers været forbudt i det store afrikanske land siden juni sidste år.

Ifølge analyse-firmaet Surfshark er antallet af lande, hvor Twitter er helt udelukket, nede på nu fire på global basis.

Det største land er Kina, men det sociale medie med den syngende fugl som logo er også upopulært i store dele af Mellemøsten.

I Kina har alle udenlandske sociale medier været forbudt siden 2009, så det går ud over både Twitter, Facebook, Instagram og YouTube. Nordkorea har indført det samme i 2016.

(Infografik: Statista.com)

Det tredje helt Twitter-frie land er Iran og det fjerde Turkmenistan. I sidstnævnte land har ikke kun sociale medier været bandlyst siden 2018, men også alle online nyhedstjenester og websider, der ikke følger retningslinierne fra det lokale regime,

36 lande verden over har fortsat restriktioner og censur indført mod Twitter. De fleste indført i forbindelse med valg og generel politisk uro, fortæller Surfshark.

Et af de mest kendte eksempler stammer helt tilbage til 2011, hvor Twitter spillede en stor rolle i den ægyptiske revolution og det arabiske forår.

Heldigvis lykkes de forskellige regeringers forsøg på at lukke munden på Twitter og andre sociale medier ikke lige effektivt overukalt.

Internet-brugere i de pågældende lande bruger f.eks. krypteret VPN software til at skaffe sig adgang til officielt blokerede websider. Hastighed og forbindelsernes kvalitet er ofte begrænsede, men der er hul igennem til det frie ord….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Find min rygsæk