Vinyl er bare så trendy

OnePlus udsolgt på ét sekund

(Foto: OnePlus)

(Opdateret) Hvis danskerne er lige så vilde som kineserne med den nye OnePlus 10 Pro telefon, når den kommer her til landet til marts, vil mobilen blive en af de mest solgte i Danmark.

Da OnePlus satte 10 Pro telefonen til salg på det kinesiske marked i går, blev den udsolgt på bare ét sekund.

På så kort tid havde OnePlus tjent 100 millioner yuan eller ca. 106 millioner kroner i netto overskud på salget af den første portion 10 Pro enheder, som var sendt ud til de kinesiske butikker.

Det var helt ventet, at den nye telefon ville få en varm modtagelse. OnePlus har nemlig været dygtig til at skabe et stort ”forhånds-hype” omkring den.

(Foto: OnePlus)

Målrettet udsendelse af billeder i de sociale medier og en perfekt timet annoncering har gjort en stor del af arbejdet.

Resultatet var, at OnePlus 10 Pro blev den mest omtalte nye mobil i forbindelse med sidste uges CES Show i Las Vegas, selvom OnePlus slet ikke deltog i udstillingen.

Dertil kommer, at kun Samsung stod klar med en vigtig mobil-nyhed – Galaxy S21 FE – her i begyndelsen af januar. Ingen andre stjal billedet fra OnePlus.

Den nye 10 Pro ser da også ud til at være en interessant nyhed, hvor OnePlus vender en smule tilbage til sit gamle image som ”flagship killer.”

(Foto: OnePlus)

På det kinesiske marked sælges OnePlus 10 Pro til priser fra 4.699 yuan eller ca. 5.000 kroner. Det er en god pris for en telefon med topklasse specifikationer og faktisk en tand billigere end, hvad forgængeren 9 Pro kostede for et år siden.

OnePlus 10 Pro er f.eks. udstyret med Qualcomms helt nye superprocessor Snapdragon 8 Gen 1.  Den har et 6,7 tommers stort AMOLED display i flot Quad HD+ grafik og et 5.000 mAh batteri, der kan oplades lynhurtigt med 80 watt.

Også kameraerne har fået en række forbedringer med assistance fra den svenske foto-specialist Hasselblad. Det betyder, at man tager billeder og video med en 48 megapixel hovedlinse fra Sony, en 50 MP super-vidvinkel fra Samsung og en tele-zoom på 8 MP.

OnePlus har endnu ikke løftet sløret, hvornår 10 Pro modellen lander i Danmark og Skandinavien, som ellers plejer at være den første region til at lancere nye OnePlus telefoner.

Formentlig vil det ske tidligt i foråret, medmindre OnePlus render ind i leverings-problemer med vigtige komponenter i telefonerne.

Inden da skal kineserne have en ny stor portion telefoner til et ”flash sale” nummer to, der foregår om et par uger. Derefter kommer turen til det indiske marked, hvor OnePlus er et af de største mobil-mærker….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vinyl er bare så trendy