Flip for elskere af vintersport

Vinyl er bare så trendy

(Foto: Viki_B / Pixabay)

Det er ikke, fordi jeg selv er halv-gammel og har brugt stort set hele flokken af musik-medier gennem tiderne, men nøgne tal fortæller også, hvad jeg skriver: Nemlig, at vinylplader bliver mere og mere populære. Faktisk kan man godt kalde dem trendy.

På det amerikanske marked steg salget af LP-plader plader med 50 procent i 2021. Vinyl-skiverne har nu for første gang i nyere tid overhalet cd-pladernes.

Ifølge analyse-bureauet MRC Data købte amerikanske musik-elskere sidste år over 41,7 millioner LP’er.

Det er 45 gange flere end i 2006, hvor vinylpladerne fik deres første comeback efter at være fortrængt af de digitale cd- og siden dvd-plader.

Siden da har lp-pladerne oplevet en fremgang hver eneste år – med et decideret boom i 2021.

Salget af vinyl-plader er vokset med raketfart i de senesre par år. (Infografik: Statista.com)

Sidste år stod lp-plader for 38 procent af album-salget i USA. Det er meget i sammenligning med cd’er, men ingenting når vi kigger på streaming. Så dumper vinyl-salget ned på 4,7 procent af dem, der streamer hele musik-albums. Det sætter tingene lidt mere i perspektiv.

Alligevel kan man vel godt sige, at vinyl-plader er den store vinder i den digitale tidsalder – ud over streaming naturligvis.

Mens det amerikanske album-salg faldt fra 501 til 109 millioner i perioden 2007 til 2021, voksede lp-købet nemlig fra 2,5 til 41,7 millioner styk.

En helt anden ting er, at det er fascinerende at overvære, at en 100 år gammel teknologi er dukket frem igen fra nærmest udryddelse.

Tilsyneladende har fysiske ting stadig værdi for mange mennesker – selv i en digital og virtuel tidsalder….

Vinyl-lp’er har for første gang overhalet salget af cd-skiver og digitale downloads af musik-albums. (Infografik: Statista.com)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Flip for elskere af vintersport