HP har et gamer-monster

OnePlus 10 først til DK i marts

(Foto: OnePlus)

(Opdateret) Langt om længe har OnePlus løftet det officielle slør for sin nye ”10 Pro” toptelefon, og det bringer ingen gode nyheder for danske fans.

Helt mod sædvane har OnePlus nemlig besluttet at lancere 10 Pro på det kinesiske marked først. Kineserne kan købe nyheden fra den 13. januar.

Normalt plejer OnePlus telefoner ellers at dukke op i Europa som første sted – ofte inden kineserne selv får nyhederne i deres butikker.

Ergo må danskerne vente i et stykke tid, før de kan købe OnePlus 10 Pro. ”Senere i år” hedder det, men formentlig i marts.

(Foto: OnePlus)

De fleste tekniske features har OnePlus allerede lækket på forhånd, og de har været detaljeret beskrevet her på Leifshows.

Den mest åbenlyse nyhed er et ændret design. Kameraerne sidder på et markant og firkantet panel på bagsiden, som fylder helt rundt på siden af telefonen. Et design, der kan minde om Samsungs Galaxy S21 mobiler.

De tre billedskydere indeholder, hvad OnePlus kalder ”anden generation Hasselblad Camera for Mobile.” Det er det fine udtryk for, at OnePlus arbejder sammen med den svenske foto-legende om software, farvestyring og billed-processering.

I praksis betydet det, at de tre kameraer på ryggen – hovedlinse, tele og ultra vidvinkel – kan skyde billeder i fulde 10 bit farver og med mulighed for at gøre det i professionelt 12 bit RAW format. Billederne bliver så bearbejdet i Hasselblads ”Natural Colour Solution.”

(Foto: OnePlus)

 

I forhold til den nuværende OnePlus 9 model er ultra vidvinkel opgraderet, så linsen nu dækker 150 grader. Dermed kann et langt større spektrum komme med i billedet end på de fleste andre smartphones. Den nye vidvinkel kan sågar tage fotos i fiskeøje.

Seriøse fotografer vil tilmed synes om, at de kan manuelt indstille ISO, lukker-hastighed og andre detaljer, når de tager billeder eller optager 4K video.

Skærmen på OnePlus 10 Pro har også fået en opgradering. Den er stadig på 6,7 tommer i AMOLED og med en fornem grafik i Quad HD+ kvalitet. Nyheden er at displayet har fået næste generation LTPO.

Det betyder, at displayet kan opdatere sine billeder op til 120 gange i sekundet (Hz). Det kan andre også, men de kan ikke automatisk indstille billed-hastighed helt ned til 1 Hz, når det er nødvendigt.

(Foto: OnePlus)

I praksis vil OnePlus 10 Pro bruge mindre strøm end konkurrenterne og ikke spilde en masse energi på langsomme billeder.

Selvfølgelig er 10 Pro udstyret med Qualcomms splinternye Snapdragon 8 Gen 1 super-processor, og telefonen kan købes med op til 12 GB RAM ombord.

Batteriet er udbvidet til 5.000 mAh mod 9’erens 4.500. Opladningen sker forrygende hurtig med OnePlus egen SuperVOOC teknologi, der suger ny energi ind i telefonen med 80 watt via kabel.

OnePlus 10 ejere kan således glæde sig over, at batteriet fyldes op fra nul til 100 procent på bare 32 minutter. Bruger man trådløs opladning, sker det med 50 watt og på 47 minutter. Det er flot.

Den gode nyhed er, at OnePlus – i modsætning til f.eks. Samsung og Apple – lægger en gratis ladeblok med i kassen. Den er sågar op 80 watt.

Den trådløse opladning i højt tempo kræver dog en særlig AirVOOC stander, som man må købe ekstra. Ingen roser uden torne.

Ved den kinesiske præsentation for et par timer siden blev OnePlus 10 Pro vist i farverne ”Volcanic Black” og ”Emerald Forest” grøn. Andre farver kan sagtens dukke op i Europa.

Prisen i Kina ligger på 4.599 yuan med 8 GB RAM og 256 GB lager. Det svarer til ca. 5.000 kroner og er faktisk 300 kroner billigere end forgængeren OnePlus 9 Pro. Topmodellen med 12 GB RAM og 256 GB lager skal kineserne betale 4.999 yuan for eller ca.  5.500 kroner.

Når OnePlus 10 Pro lander i Danmark senere på året, kan prisen let blive højere. Der skal jo betales EU import-told og højere moms her i landet….

(Foto: OnePlus)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

HP har et gamer-monster