Samsung viser fremtids-mobiler

For ”gammel” til moderne elektronik?

(Foto: Natureaddict / Pixabay)

Trods leverings-problemer på nogle af de mest eftertragtede varer bugede det med elektroniske gaver under de danske juletræer.

Mens børnene pakkede ud med væg-til-væg smil i ansigterne, kom der måske lidt panderynker hos deres forældre og bedsteforældre i stuen.

Flere og flere voksne danskere har nemlig svært ved at følge med i den teknologiske udvikling. Det gælder ikke mindst forældres forhold til deres børns dagligdag med internet, computere og spil.

Faktisk føler mange forældre, at der er ved at opstå en voksende kløft mellem generationer, hvor de ”gamle” hægtes af børnenes digitale liv.

Det viser den nye ”Tech Trouble” undersøgelse, som YouGov har lavet for Danmarks største elektronik-varehuskæde Elgiganten.

 

Her er nogle af de nye begreber, som forældre bør lære at kende i forbindelse med deres børns digitale hverdag. (Illustration: Elgiganten)

Ifølge analysen mener knap halvdelen af de ádspurgte – 45 procent – at forældre har svært ved at følge med i eller få et overblik over deres børns digitale aktiviteter. I 2020 havde kun 37 procent den holdning.

Omkring hver femte dansker mener samtidig, at forældrene mangler kompetencerne til at bruge og gennemskue alle de nye teknologier:

Ikke mindst mangler voksne over 40 år forståelse for det det gamer-univers og de online computerspil, som deres efterkommere bruger stadig flere timer på hver dag.

Kun få voksne i aldersgruppen 40 til 49 år ved f.eks, hvad udtryk som ”Loot” (19 procent), ”Noob” (33 procent) eller ”Twitch” (28 procent) står for.

Gør du? Hvis ikke – spørg en teenager, og du vil få svar. Så behøver du ikke at opgive eller ”rage quitte”, som man gør, når man ærgerligt hopper ud af et computerspil, man har tabt.

 

Mange forældre hopper helt af, når deres børn fordyber sig i gaming og e-sport. (Foto: Rodnae Productions / Pexels)

Hos Elgiganten mener administrerende direktør Peder Stedal, at en stor del af den digitale generations-kløft kan overvindes, hvis forældre interesserede sig mere for deres børns aktiviteter og søgte råd og vejledning, når de var i tvivl om alle de nye tekniske udtryk:

”Som forældre engagerer vi os ofte i børnenes fysiske fritids-aktiviteter som f.eks. sport. Mange står imidlertid af, når det gælder ungernes online-aktiviteter. Dem forstår de voksne ikke, og derfor opgiver mange straks. Sådan behøver det ikke at være. Spørg om råd, hvor I køber nyt udstyr til børnene,” anbefaler Peder Stedal.

Noget kunne også tyde på, at en større andel af danske voksne forsøger at lære mere om det digitale online-liv. Måske fordi mange af dem selv er blevet tvunget ud i det, fordi de har skulle arbejde med laptop hjemmefra under Corona.

I hvert fald er procentdelen af voksne over 40 år, der ikke ønsker at sætte sig mere ind i fænomenet computerspil, faldet markant fra 2020 til 2021. Nemlig fra 60 til 53 procent.

Samtidig synes 38 procent af de adspurgte, at forældre burde vise samme interesse for deres børn og gaming, som de gør i sport og andre fysiske hobbies. I 2020 svarede 34 procent det samme.

Til ”Tech Trouble” rapporten har analysefirmaet YouGov interviewet 1.022 danskere over 19 år….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Samsung viser fremtids-mobiler