Så er ny Galaxy Fan Edition landet

Chromebook næsten på højkant

Acers nye Chromebook Spin 513 . (Foto: Acer)

Hvis du hører til dem, der læser mange websites, skriver lange tekster eller arbejder med programmering, kan Acers nye Chromebook Spin 513 være interessant.

Selvom der er tale om en lille laptop med 13,5 tommers skærm, virker Acer nyheden bare meget større i praksis.

I stedet for at benytte et display i 16:9 bredformat som de fleste andre, har Acer udstyret Spin 513 med en VertiView skærm i 3:2.

Det højst usædvanlige skærmformat får billedet til at se helt firkantet ud. Faktisk kan man også se det i højformat, hvilket er det ideelle for de netop nævnte mennesker.

I praksis har Spin 513 et display med 18 procent mere areal, selvom der stadig kun er tale om en 13,5 tommers skærm.

Det er meget sjældent, at man møder en laptop med næsten firkantet skærm i 3:2 format. (Foto: Acer)

 

Det er noget, man skal vide at udnytte. Ellers ser den lille chromebook bare lidt mærkelig ud med sine 2.256 gange 1.504 punkters opløsning.

Indendørs er den nye Acer også noget helt for sig selv. Den kører nemlig med det ukendte taiwanesiske MediaTek Kompanio 1380 chipsæt, der har otte kerner og giver 10 timers spilletid på en batteri-opladning. Styresystemet er som på alle andre chromebooks Googles Chrome OS.

Spin 513 fremtræder samtidig i et hybrid design. Det betyder, at man nemt klapper det baggrunds-belyste tastatur om og forvandler laptoppen til en tablet. Fint til videomøder, præsentationer, filmkig osv.

Dertil kommer naturligvis moderne features som WiFi 6, Bluetooth 5.2, to mikrofoner og DTS surround audio med højttalere, der stråler opad.

Acer Chromebook Spin 513 er særdeles robust opbygget og kan sagtens klare bump og stød, når den bliver båret rundt i en rygsæk eller pose. Computeren opfylder nemlig de militære krav i MIL-STD 810H.

Acers nye Chromebook 515 er ret stor med 15,6 tommers skærm og et separat taltastatur. (Foto Acer)

Den spændende nye laptop kommer i danske butikker fra april til priser fra omkring 5.000 kroner. Det lyder helt ok.

Ud over den specielle Spin 513 har Acer også to andre nye chromebooks på vej:

Den ene er Chromebook 315 med en stor 15,6 tommers skærm i Full HD kvalitet og noget så sjældent som et numerisk tal-tastatur på en chromebook. Fint til revisorer og andre tal-mennesker. Den dukker op i slutningen af marts. Prisen er endnu ikke helt på plads.

Den anden er Chromebook 314 med den nyeste Intel processor, 14 tommers Full HD skærm og en touchpad i OceanGlass.

Det vil sige, at berørings-panelet er fremstillet af genbrugs-plastik samlet op fra verdenshavene. Denne Acer nyhed kommer i april til priser fra 2.699 kroner….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Så er ny Galaxy Fan Edition landet