Her er afløseren for Galaxy Note

Massage til computer-hænder

(Foto: Bauhútte)

Alle, der har arbejdet i timevis foran en pc eller tilbragt hele dagen med et computerspil og en controller eller en mus, kender til, at hånd og underarm kan blive overbelastet:

Man kan få kramper, muskler virker låste, hænder og fingre bliver ufølsomme – og i værste tilfælde henter man sig en smertefuld sene-skede-hinde betændelse.

De fleste klarer sig ved at holde en pause fra skærmen, ryste arme og hænder eller gnide forpoter, så de får en slags massage.

Det japanske firma med det tyske navn Bauhütte har en anderledes effektiv idé. Bauhütte har ganske enkelt udviklet et smart hånd-massage-apparat.

(Foto: Bauhútte)

Bauhütte MSG-01H-BK er egentlig lavet til professionelle gamere, men kunne være lige så effektiv for kontor-arbejdere, der sidder i timevis hver dag ved deres laptop, desktop, tastatur og mus.

Nyheden består af selve massage-enheden, der ligner en sandwich toaster i ydre design, Dertil kommer en 15-lags air bag til hver finger og en “shiatsu” plade til håndfladen,

Grundlæggen vælger Bauhütte brugeren mellem at få Shiatsu massage til hele sin spiller- eller pc-hånd. Eller man beder maskinen koncentrere sig om at massere og strække hver finger.

Via en app kan man finjustere massage-apparatet til venstre eller højre hånd. Desuden kan man indstille varme og massage-intensitet.

Hvis man f.eks. trænger til massage af sin tommeltot, lader man hele sin hånd glide sidelæns ind i apparatet, indtil den berørte finger ligger mellem de elektronisk styrede aktivitets-felter.

Hele operationen tager 10 minutter non-stop, og den skal være meget virkningsfuld – skriver flere japanske medier.

Bauhütte, der er specialist i computer-tilbehør, markedsfører i første omgang sit massage-apparat på det japanske marked. Her koster det omregnet ca. 1.000 kroner og sælges bl.a. via Amazon Japan.

Bauhütte har også en engelsk-sproget webside, hvilket kunne tyde på, at MSG-01H-BK skal sælges på det internationale marked….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Her er afløseren for Galaxy Note