Kan du undvære rejser?

Gør MacBooks gladere at se på

(Foto: IconFactory)

Alle, der bruger iPhones, har efterhånden vænnet sig til, at Apples telefoner har en stor sort bjælke i toppen af skærmen. ”Notch” hedder den og indeholder bl.a. kamera og sensorer, men køn kan man bestemt ikke kalde bjælken.

Mere overraskende var det nok, at Apple flyttede design-ideen med en notch over på sine helt nye MacBooks og MacBook Pro’er, da de blev introduceret med Apples egen M1 Max processor for ikke så længe siden.

Var det virkelig nødvendigt at skæmme en flot laptop-skærm med en grim sort bjælke? På MacBook manglede der jo ikke plads til fremadrettede sensorer og video-møde kameraer som på en meget mindre iPhone.

Nu har et lille amerikansk softwarehus gjort bjælken lidt mere acceptabel at se på. IconFactory har nemlig udviklet den gratis  ”Notchmeister” app, der gør det muligt at pynte lidt på plamgen i toppen af MacBook Pro skærmen.

(Foto: IconFactory)

Her i december kan man f.eks. lade ”Notchmeister” hænge farvede julekugler under bjælken. Virtuelt ja, men de ligner faktisk juledekorationer, som hænger i et vindue.

De kreative muligheder dukker op, når man vælger ”Festive” punktet i app’en. Den kommer frem, hvis man bevæger musen eller fingeren i pegefeltet op på bjælken. Så kan man vælge flere former for hængende ting fra notchen – nok primært lys og lamper.

”Notchmeister” tager en anderledes vinkel på problemet med bjælken, som andre lignende apps forsøger at slette eller blænde i display-baggrunden. Med skiftende held.

IconFactory derimid har accepteret, at bjælken nu er der. Så må man få det bedste ud af dem og i det mindste gøre den sjovere at se på….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan du undvære rejser?