Tesla til aktive børn

Loewe brøler igen

(Foto: Loewe)

Indtil for et par år siden havde Bang & Olufsen en stærk konkurrent i tyske Loewe, når det gjaldt tv-apparater og højttalere i den dyre luksus-ende.

Så faldt økonomien sammen hos Loewe, der også forsøgte at lokke et velhavende dansk publikum med egne showrooms og en eksklusiv forhandler-skare.

De fleste af os havde ikke regnet med at høre mere fra Loewe, der har været helt tavs siden et ejerskifte i 2019. I dag er den traditionsrige tyske elektronik fabrikant købt af et investerings-selskab.

Nu brøler Loewen imidlertid igen.

(Foto: Loewe)

Det skal både ske ved at sælge dyre Bild tv-skærme i luksus-klassen og – efter inspiration fra Bang & Olufsen – en ny familie af billigere produkter, der skal tiltale et større publikum. Præcist, som B&O har gjort med Play.

Den nye linie er døbt ”We. By Loewe” og omfatter i første omgang bærbare We.Hear højttalere og et antal LED-baserede tv. Alle til mere overkommelige priser end før.

We.Hear boksene ligner mange andre Bluetooth højttalere på markedet. De kommer i to størrelser og fire glade farver.

We.Hear 1 kan levere 40 watt og spille i 17 timer på en batteri-opladning. Den større We.Hear 2 klarer 60 watt, men nøjes så med 14 timer mellem hver optankning.

(Foto: Loewe)

Begge Loewe højttalere er vand- og støvtætte efter IPX6 specifikationer. De skal koste henholdsvis 99 og 169 euro, hvilket svarer til ca. 750 og 1.300 kroner.

We.See Ultra HD LED Streaming er så navnet på Loewes nye tv-serie med OLED-skærme, der fås i størrelserne 32, 43, 50 og 55 tommer. De tre største er i 4K med HDR og Dolby Vision.

Kendetegnet for de nye Loewe tv i forhold til den store horde af andre 4K fjernsyn på markedet er, at de fås i fire glade farver – ikke kun de sædvanlige sorte og hvide.

We.See tv kan således købes i koral-rød, aqua-blå og storm-grå. Priserne ligger på mellem 999 og 1.699 euro – svarende til 7.500 og 13.000 kroner. Ikke just feber-billigt.

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tesla til aktive børn