Fleksibelt arbejde vigtigere end løn

Asus går i køkkenet

(Foto; Asus)

Når folk hører navnet Asus, tænker de fleste nok på laptops, gamer-pc’er, netværks-udstyr eller bundkort til computere. Insidere kender også Asus’ spil-fokuserede smartphones.

De færreste havde dog nok regnet med, at Asus ville forlade skrivebordet eller pladsen foran skærmen med computerspil på – og hoppe videre ud i køkkenet.

Ikke desto mindre er det, hvad Asus nu gør med sin PureGo PD100 gadget. Den skægge nyhed kombinerer moderne high tech med folks øgede interesse for hygiejne og rene fødevarer.

PureGo er en lille dims, som man lægger ned i et vandbad sammen med sine frisk-indkøbte frugter og grøntsager.

(Foto; Asus)

Hernede kan Asus nyheden analysere sine “medbadere” ved hjælp af sensorer og bedømme, om fødevarerne er rene nok til at blive spist af forsigtige mennesker.

Faktum er jo, at frugt og grøntsager kan se smukke og friske ud, når de kommer direkte fra supermarkedet eller grønttorvet.

Ved nærmere øjensyn kan de imidlertid bære rundt på urenheder, pesticider, forurenings-kilder og andet grimt, der er usundt og kan give ondt i maven.

De fleste mennesker rengør (naturligvis) grøntsager og frugt grundigt under vandhanen, inden de bliver lagt frem til spisning.

(Foto; Asus)

Den nye PureGo PD100 giver imidlertid en ekstra dimension, hævder Asus, der har sit hjemsted i Taiwan og sit største marked i USA.

Det er også her, at den rensende gadget bliver lanceret lige nu. Måske meget relevant. Ifølge de USA’s  sundheds-myndigheder FDA bliver 48 millioner mennesker hvert år syge af urene fødevarer.

Når Asus dimsen lægges ned i vandet, bruger den sin indbyggede optiske sensor og et spiral-filter i 28 niveauer til at skanne hver enkelt grøntsag og frugt for urenheder på overfladen. Det sker ved hjælp af ”dynamiske algoritmer.”

En LED-ring på PD100 lyser op efter nogle sekunder for at vise analysens resultater: Er farven grøn, kan man roligt spise fødevaren. Lyser den derimod gult eller rødt, kræves en ekstra rengøring eller måske ligefrem, at man kasserer frugten.

Asus påpeger, at PureGo i første version kan opdage omkring 70 procent af de pesticider og urenheder, som er almindelige i en amerikansk husholdning.

Hvis alternativet er et almindeligt øjenkast fra et menneske, er det vel ok. Desuden arbejder Asus op at øge præcisionen til en version to af PD100.

Den lille Asus gadget til køkkenbrug måler 102 gange 98 gange 47 mm. Den er selvfølgelig vandtæt og rummet et batteri på 1.200 mAh, der klarer seks timers arbejde pr .opladning.

PureGo PD100 kommunikerer med sine omgivelser via Bluetooth 5.0, der kan bruges til at sende information til en app på mobiltelefon eller tablet.

Asus tager 200 dollars eller ca. 1.300 kroner for sin fødevare-tester på det amerikanske marked. Om den også dukker op i Danmark, vides ikke på nuværende tidspunkt….

PureGo leveres med trådløs oplader. (Foto; Asus)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fleksibelt arbejde vigtigere end løn