iPhone er nr. ét i Kina

Vi får ny gratis streaming kanal

(Foto: NENT)

I gamle dage var det en standard-replik i den populære tv-serie ”Soap”, at ”hvis De er forvirret – så se næste afsnit….”

Jeg kommer til at tænke på den berømte sætning her i dag, hvor jeg modtager en pressemeddelelse om, at danskerne nu får nok en streaming kanal med film og tv at vælge imellem.

Oveni de mange, vi har i forvejen – og som kæmper en blodig kamp om at vinde kunder og overleve på længere sigt. Senest demonstreret af HBO+ med sine meget lave abonnements-priser.

Den danske tv-serie ”Familien fra Bryggen” vil blive en del af Pluto TV. (Foto: NENT)

Den nye spiller på holdet hedder Pluto TV og er skabt gennem en fusion af amerikanske ViacomCBS og svenske NENT (Nordiv Entertainment Group. Sidstnævnte kendes bl.a. fra kanalerne ViaPlay og ViaFree.

Pluto TV er et selskab i ViacomCBS gruppen, men har intet med Disneys vovse at gøre. Tværtimod skal Pluto TV nu rulles ud i 26 markeder. De seneste nye bliver Danmark, Sverige og Norge.

Pluto TV er reklame-finansieret og bliver derfor gratis at se – modsat de fleste af konkurrenterne i det hurtigt voksende streaming-univers på det danske marked.

(Foto: NENT)

Den nye tjeneste vil bl.a. tilbyde dedikerede kanaler til film, krimi, historie og comedy med både internationalt og lokalt indhold.

Blandt de danske indslag er tv-serien ”Familien fra Bryggen”, som mange kender fra ViaFree. Internationale bestsellere er f.eks. “MTV Unplugged”, “The Hills” eller ”Catfish”.

Pluto TV vil kunne streames og ses på internet-forbundne fjernsyn, mobiltelefoner, tablets og computere….

Som led i lanceringen af Pluto TV i Skandinavien vil den nuværende Viafree blive udfaset som selvstændig tv-kanal….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

iPhone er nr. ét i Kina