Øretelefonerne kører i to uger

Samsungs ure vinder frem

(Foto: Samsung)

Apple er stadig en klar nummer ét i verden, når det gælder salget af smarte ure. Helt så suveræn som tidligere er Apple dog ikke længere.

I det seneste år er Apple Watch’ globale markedsandel nemlig faldet med seks procent, mens Samsung er gået frem med fem.

I tredje kvartal af i år sad der et æble-logo på 21,8 procent af alle nye købte smartwatches. Samsung fulgte efter med 14,4 procent.

Alle andre fabrikanter ligger langt bagefter. Ingen af dem kommer over seks procent i global markedsandel.

Huami har solgt rigtigt mange Amazfit smartwatches i Europa i tredje kvartal. (Foto: Amazfit)

 

Den helt store taber var ikke engang Apple, men kinesiske Huawei. Selvom Huaweis ure ikke er direkte påvirket af USA’s forbud mod at sælge komponenter til den kinesiske gigant, faldt dennes markedsandel med næsten otte procent.

Tallene stammer fra analysefirmaet Counterpoint. Her konstaterer man, at salget af smartwatches gik frem med hele 16 procent – sammenlignet med tredje kvartal sidste år. Med andre ord er købslysten stor hos publikum.

Counterpoint forklarer Apples nedtur med, at den nye syvende generation af Watch kom senere end normalt. Når tallene for fjerde kvartal inklusive julehandel ligger klar, vil Apple uden tvivl vende tilbage.

(Infografik: Counterpoint Research)

 

Samsung har til gengæld haft stor glæde af sine Galaxy Watch 4 serie, som publikum har taget imod med åbne arme. Se artiklens indledningsfoto.

Analytikerne peger samtidig på, at Samsungs fortsatte succes i smartwatches vil være afhængig af, om koreanerne vil lancere flere ure til lavere priser i den kommende tid.

Verdens i øjeblikket tredje-største smartwatch mærke kender langt færre. Det er Amazfit fra kinesiske Huami. Her er man specialist i lavpris-ure, og de er tilsyneladende solgt som lune brunkager i december i Europa i juni, juli og august….

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øretelefonerne kører i to uger