Robot printer møbler af affald

Samsung er igen suveræn

(Foto: Kote Puerto / Unsplash)

(Opdateret) Tidligere i år var kinesiske Xiaomi lige oppe og snuse til andenpladsen blandt verdens største smartphone fabrikanter.

Nye tal viser, at det kun var for en kort stund. Nu er Xiaomi rutsjet ned på tredjepladsen igen, hvilket primært skyldes, at den store elektronik-fabrikant har været hårdere ramt af supply chain problemer og mangel på komponenter end sine direkte rivaler.

Ifølge Xiaomis seneste regnskabstal, der blev offentliggjort i går, omsatte koncernens mobil-division kun for 7,5 milliard dollars i tredje kvartal af 2021.

Det er en nedgang på 19 procent og skyldes primært, at Xiaomi ikke kunne bygge – og dermed – sælge det antal mobiltelefoner, man havde planlagt.

Sådan skal Xiaomis kommende 12 Ultra toptelefon se ud. Den når næppe at indhente tabt terræn før næste år. (Foto: Gizchina / Weibo)

Manglen på vigtige komponenter betød også, at Xiaomi tabte 3,5 procent i global markedsandel. Alt rigeligt til at lade Apple glide forbi til andenpladsen.

Apple og Samsung har været bedre til at skaffe sig komponenter. Formentlig fordi de to producerer deres egne processorer i stedet for – som Xiaomi og mange andre – at købe dem hos andre.

I løbet af efteråret har Samsung øget sin globale førsteplads og sidder i dag ret så suverænt, fortæller analyse-bureauet IDC.  Hver femte smartphone, der købes i verden, er en Galaxy fra Samsung.

Apple vil formentlig øge sit forspring til Xiaomi her i årets fjerde kvartal. De seneste iPhones fra den 24. september er stadig nye og friske, og de sælges som varmt brød på blandt andet det vigtige  hjmmemarked i USA.

Da iPhone 13 kom, fik den en lunken modtagelse i den amerikanske presse, der mente, at nyheder og forbedringer i den nye version var for små. Nu viser analyser, at Apple faktisk sælger bedre af iPhone 13 end af forgængeren.

Faktisk er også Apple kommet ind i leverings-vanskeligheder her op til jul. Især skal den være gal med de to dyreste modeller iPhone 13 Pro og Pro Max. I Danmark er det også de mest populære modeller.

Xiaomi kender problemet og kan formentlig ikke levere sit næste flagskib – model 12 Ultra – før i første kvartak næste år. De elektroniske komponenter mangler. Selve Xiaomi 12 bliver præsenteret den 12. december.

Xiaomi 12 Ultra lokker ellers med ekstra-ordinære specifikationer som f.eks. fire kameraer på hver 50 megapixel og anvendelsen af Qualcomms helt nye Snapdragon 8 Gen 1 (898) processor….

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Robot printer møbler af affald