Xbox fylder 20 år

Windows 11 hurtigere ud

(Foto: Microsoft)

Hvis du hører til de mange, som har fået at vide fra Microsoft, at din pc er godkendt til at køre Windows 11, men ikke hvornår opdateringen lander på din computer, er der gode nyheder fra verdens største softwarehus.

Microsoft har nemlig meddelt i nat, at man vil øge hastigheden på sin udrulning af Windows 11, så flere kan få glæde hurtigere af det nye styresystem.
Hvis din pc er stærk nok til at håndtere Windows 11, du kører med en Windows 10 fra 2004 eller nyere, og du for nylig har installerede Win 10 service opdateringen fra den 14. september, kan du nu opgradere direkte til Win 11.

Vil du hellere fortsætte med at bruge Windows 10, fortæller Microsoft, at man er begyndt at rulle en November 21 opdatering ud via Windows Update.

Senere vil Microsoft ændre sin politik til kun én årlig stor opdatering af Windows 10. Præcist, som Windows 11 brugere vil opleve det.

I øvrigt kan du sagtens installere Windows 11 på en pc, der egentlig ikke opfylder Microsofts hardware krav.  Du skal bare regne med, at du formentlig ikke vil modtage Windows 11 opdateringer til en pc med en ikke-støttet processor.

Desuden giver Microsoft så heller ikke garanti for, at din pc vil køre perfekt med Windows 11. Der kan være features, som ikke virker – og i værste fald kan man muligvis opleve system-nedbrud.

Da Microsoft lancerede Windows 11 den 4. oktober, var det med en besked om, at styresystemet vil være distribueret til alle godkendte computere i midten af 2022. Nu kan det være, at det sker noget hurtigere….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Xbox fylder 20 år