Vivo vil tage føring i foto

Smart kamera følger dig med øjet

 

(Foto: Canon)

Tilbage i februar måned Canon et af sine nye påfund til Crowd Funding på en japansk iværksætter portal på nettet.

Ikke fordi Canon fattedes penge, men fordi flere og flere af elektronik-branchens store bruger disse portaler som hurtigt reagerende temperatur-måler for, hvad publikum synes er hot og, hvad der er ytt.

Tilsyneladende syntes folk godt om ideen med et lille og intelligent kamera, der kan optage og dokumentere alle de glade hændelser, som foregår i ens hjem.

I hvert fald sender Canon nu sit skægge PowerShot PX – udtales som Pixie – på det europæiske marked i december. Lige i rette tid til den store julehandel.

(Foto: Canon)

Umiddelbart ligner Pixie et lille og diskret overvågnings-kamera. Det kan PowerShot PX også sagtens fungere som. Nyheden kan bare meget mere takket være sin indbyggede kunstige intelligens.

Forestil jer Pixie som afløseren for mobiltelefonens selfie-kamera. Eller som moderne tiders svar på video- og smalfilm-kamera, der blev hentet frem, hver gang man ville tage billeder af familiens hverdag, børne-fødselsdagene, sølvbrylluppet osv.

Det smarte i Canon nyheden er, at PowerShot PX gør det hele automatisk – eller naturligvis på ordre fra sin ejer, der styrer begivenhederne fra en app på mobiltelefonen.

Pixie indeholder både bevægelses-sensorer, ansigts-genkendelse og en personlig digital assistent med stemme-forståelse.

Billeder og videoer, som Pixie har taget, sendes trådløst til en smartphone app. Her kan man sortere og finde de bedste frem, der så f.eks. sendes videre til sociale medier. (Foto: Canon

De nymodens teknologier anvendes til at styre en zoom-linse på 19 til 57 mm, der kan tage fotos og video i god kvalitet. Samtidig kan Pixie zoome ind tre gange optisk og fire gange digitalt.

Det lille kamera på bordet eller reolen kan panorere 340 grader i bredden og tilte 100 grader vertikalt. Det bruger Pixie til f.eks. at følge en bestemt person i lokalet. Han, hun eller det – det kunne jo også være en hund eller kat – vil hele tiden være i kameraets fokus.

Skulle Pixie mod forventning virke forvirret i sine optagelser, kan man hurtigt hjælpe kameraet på rette vej med et på velvalgte og præcise stemme-kommandoer.

En kombination af en CMOS billedsensor på 1/2,3 tommer og Canons Digic 7 processor producerer fotos på 11,7 megapixels eller videoer i Full HD kvalitet og op til 60 billeder i sekundet.

Pixies indbyggede Li-ion batteri har kapacitet til fem timers optagelser på en opladning. Indholdet lagres på et MicroSD kort eller transmitteres straks trådløst til en smartphone, tablet og laptop. Pixie har både Bluetooth og Wi-Fi.

Her har man så installeret Canons Connect app, som man kan bruge til at redigere i billederne, sortere de dårlige fra eller klippe små videoer sammen. De kan så vises på husets tv-skærm eller præsenteres i sociale medier som Instagram, Facebook, Snapchat og TikTok.

Endelig kan Canon PowerShot PX fungere som ganske almindeligt overvågnings-kamera i boligens ”smart home” indretning på tingenes internet.

Canon vil have 3.799 kroner for det kloge lille kamera, der skal stå til salg i danske butikker fra december….

Hvis PowerShot PX kameraet peger den forkerte vej, skal man bare afgive en stemme-kommando for at fange kameraets opmærksomhed. (Foto: Canon)

Via en medfølgende app har man fuld kontrol over kameraet fra sin mobiltelefon. (Foto: Canon)

 

(Foto: Canon)

 

 

https://www.canon.dk/

 

https://newatlas.com/photography/canon-powershot-px-camera/

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vivo vil tage føring i foto