Trump åbner Twitter rival

Samsung bliver mere farveglad

(Foto: Samsung)

Hvis man interesserer sig for køleskabe, vil man nok vide, at Samsung i et stykke tid har solgt Bespoke hårde hvidevarer, hvor man selv kan vælge mellem adskillige friske farver. Rødt, gult, blåt og ikke kun de sædvanlige hvid eller rustfrit stål.

Denne kulørte og kreative verden skal nu overføres til andre Samsung produkter som f.eks.  smartphones øretelefoner og smarte ure.

Først i rækken er Samsungs sjove Galaxy Z Flip 3 telefon, som man kan gøre mere personlig ved at klæde den i forskellige Harlekin-agtige pastelfarver.

I den nye Bespoke Edition af Galaxy Z Flip 3 kan man f.eks. vælge chassis-farven – sort eller sølv. Det er der ikke meget spræl i.

(Foto: Samsung)

Det er der til gengæld, når man vælger kulører til front- og bagside af klaptelefonen – blå, gul, pink, hvid og sort. Farverne kan såmænd også blandes, så man har i alt 49 forskellige kombinationer.

Interesserede skal dog vælge kulører på forhånd. Man kan ikke selv udskifte panelerne. Derfor er det nok en god idé at studere Samsungs 360 graders billeder på hjemmesiden, inden man kaster sig ud i en meget personlig Galaxy Z Flip.

Samsung vil sågar tilbyde, at kunderne kan bestille helt egne farver til Z Flip 3 telefonens forskellige paneler. Det kunne f.eks. være mobiler i firma-farver til ansatte. Den service kommer dog til at koste ekstra.

Endelig udstyrer Samsung sine nye Bespoke Edition telefoner med en særlig brugerflade. Den tilbyder passende farver og ikoner på det 6,7 tommers store display.

Desværre bliver Danmark ikke et af de første markeder, hvor Samsungs farve-rigdom lander. Fra i dag kan de skægge klaptelefoner købes i Tyskland, USA, Storbritannien, Sydkorea, Frankrig, Canada og Australien. Her er Bespoke modellerne ca. 500 kroner dyrere end standard udgaverne af Galaxy Z Flip 3.

Samsungs anden og tredje design-nyhed er Galaxy Watch 4 uret og Galaxy Buds 2 øretelefonerne i en særlig udgave til det fransk-japanske livstils-brand Maison Kitsuné.

Til formålet har Samsung skabt en ny Moonrock beige grund-kulør, hvor man ser modemærkets rævehoved logo alle vegne. Kitsuné er det japanske ord for ræv.

Da Maison Kitsuné oprindeligt kommer fra elektronisk musik, har man sammensat en særlig spilleliste, som man henter ind på ur og øretelefoner via en trådløs NFC chip….

(Foto: Samsung)

(Foto: Samsung)

(Foto: Samsung)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Trump åbner Twitter rival