Acer vil være mere grøn

Ny Zeppelin letter

(Foto: Bowers & Wilkins)

Da britiske Bowers & Wilkins lancerede sin første iPod højttaler Zeppelin tilbage i 2007, vakte den voldsomt opsigt hos det ofte traditionelt tænkende musik-lytter publikum.

Zeppelin ikke kun lignede alt andet i højttalere på markedet. Nyheden lød skam også glimragende.

14 år er en lang periode at leve for selv et hit. Derfor mener B&W nok, at det nu var på tide at modernisere Zeppelin. Ikke så meget i det ydre, for højttalerens design er nærmest tidsløst genialt. Men desto mere indendørs, hvor enheder og elektronik er gjort helt up-to-date til krav og forventninger anno 2021.

Den nye Zeppelin rummer nu en 240 watts digital forstærker og højttaler-enheder, der anbragt til højre og venstre i det armerede kunststof kabinet. Og ja – det ligner stadig et rumskib eller en sky på himlen.

(Foto: Bowers & Wilkins)

Højttaler-enhederne omfatter bl.a. to én-tommers dobbelt dome-tweeters, som B&W har hentet direkte fra firmaets kostbare Model 600 Anniversary Series bokse.

Desuden er der to 3,5 tommers mellemtone af samme type, der sidder i alle Bowers & Wilkins topklasse gulv-højttaler. Endelig finder man en seks tommers bas / subwoofer i Zeppelin. Alt i alt en bestykning langt over gennemsnittet for trådløse højttalere.

Forbindelsen til en lydkilde etableres typisk via Bluetooth 5.0, der hos B&W har fået ekstra lydkvalitet ved at støtte bpde aptX Adaptive og AAC codecs.

(Foto: Bowers & Wilkins)

Desuden har B&W en Music app til mobilen eller tabletten, som kan arbejde med streaming tjenester som Deezer og Tidal. Spotify og Apple AirPlay 2 er på vej.

Det samme er stemmestyring vis Amazons Alexa assistent. Til næste år kommer tillige multiroom features til Zeppelin.

Bowers & Wilkins har anbragt konventionelle knapper på toppen af Zeppelin, men spiller samtidig helt moderne ved at indbygge lys-effekter i den medfølgende højttaler stander.

Den nye Zeppelin måler 650 gange 210 gange 194 mm og vejer 6,5 kilo. Højttaleren fås i enten lysegråt eller mørkegråt. Den danske pris er 6.000 kroner….

(Foto: Bowers & Wilkins)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Acer vil være mere grøn