Kan du li’ gamle videospil?

Bose kan svømme

(Foto: Bose)

Man kan efterhånden købe rigtig mange trådløse højttalere, der kan tåle et udendørs liv med regn, støv, snavs, bump og måske et lille fald i svømmepølen.

Kun meget få af højttalerne kan svømme. En af dem er den nye SoundLink Flex fra Bose, der vil vende tilbage til vandoverfladen, hvis den falder i vandet.

Med en vandtæthed efter IP67 standarden skal man nok ikke stole på, at Bose nyheden kan bruges som flydende støjsender i længere tid, mens den ligger i poolen. Men i det mindste skal man ikke dykke efter højttaleren, når den ryger i.

Bose hævder også, at SoundLink Flex kan tåle sol uden at blive solbrændt. Med andre ord er den beskyttet mod UV-stråler. Desuden skal den ikke ruste eller tage skade i overfladen, når den efterlades udendørs.

(Foto: Bose)

Med andre ord er den solid lille sag, som Bose har lanceret. Tilmed skal nyheden også lyde rigtig godt, hvilket dog nok kræver en praktisk afprøvning for at tjekke.

Bose skriver i hvert fald, at SoundLink Flex ”leverer en forbløffende audio performance”, eller at ”højttaleren spiller bas, så man kan mærke den helt oppe i brystet.”

Indendørs sidder en enkelt aktiv fuldtone enhed og to passive bas-radiatorer over for hinanden. Det hele styres af Bose’ egen digitale sound processor, der skal sikre minimal forvrængning.

SoundLink Flex er den første højttaler, der indeholder Bose’ nye PositionIQ teknologi. Den sørger for, at boksen selv finder ud af, om den ligger vandret, står lodret eller hænger i sin bærerem.

Højttaleren kan huske op til otte Bluetooth enheder, den har været forbundet trådløst. På den måde bliver det lettere at skifte fra den ene lydkilde til den anden.

Dertil kommer, at man kan justere forbindelsen manuelt via den medfølgende Bose Connect app. Selvfølgelig kan man også kontrollere højttaleren via stemme kommandoer ovrt telefonens digitale assistent.

Endelig kan man parre med en ekstra Bose Bluetooth højttaler for at skabe en bedre stereolyd eller forbinde SoundLink Flex med andre Bose højttalere og soundbarer under tv’et.

Den flydende Bose nyhed kan køre i 12 timer på en batteri-opladning. Den vejer knap 500 gram og fås i farverne white smoke, sort og stone blue.

I USA skal SoundLink Flex koste 149 dollars eller knap 1.000 kroner. Den danske pris er endnu ikke offentliggjort på Bose’ hjemmeside….

(Foot: Bose)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kan du li’ gamle videospil?