Hvor længe lever Windows?

Huawei stadig bedst i mobilfoto

(Den nye P50 Pro kan også tåle en tur i vandet. (Foto: Huaweo)

Ærgerligt for de mange danskere, der bruger deres mobiltelefoner til at fotos. Fire af de bedste kameraer sidder på smartphones, som ikke kan købes på det danske marked lige nu.

De fire fotomobiler i topklasse hedder nemlig Huawei. Det gælder ikke mindst den nye P50 Pro model, som netop er kåret til verdens bedste i både fotos og selfies.

Kåringen kommer fra de franske foto-specialister hos DxOMark, der løbende tester alle de nye smartphone modeller, de kan få fat på.

Apple må være glade for tiden, for de nye iPhone 13 modeller ligger højere placeret end nogen anden tidligere iPhone hos franskmændene, hvis bedømmelser betragtes af mange som branchens state-of-the-art tests.

Super Retina XDR displayet I OLED teknologi på den nye Apple iPhone 13 Pro Max skal være det bedste på markedet. (Foto: Apple)

Nu om dage vurderer DxOMark sine smartphones på både kameraer, lyd, selfies, skærm-kvalitet og batteri. Det får ranglisterne til at ligne et kludetæppe, fordi de samme mobiler sjældent ligger i top på flere eller alle.

Huaweis seneste P50 Pro topper dog både i kameraer og selfies, mens Apple iPhone 13 Pro Max tager førstepladsen i skærmen, Asus limiterede Smartphone for Snapdragon Insiders i lyd og iPhone 13 Pro Max i batteriets udholdenhed.

Her er DxOMarks seneste Top-10 over de bedste fotomobiler på markedet. Hitlisten gælder kun kamera-kvaliteten:

  1. Huawei P50 Pro – 144 points
  2. Xiaomi Mi 11 Ultra – 143
  3. Huawei Mate 40 Pro+ – 139
  4. Apple iPhone 13 Pro Max – 137
  5. Apple iPhone 13 Pro – 137
  6. Huawei Mate 40 Pro – 136
  7. Asus Smartphone for Snapdragon – 133
  8. Huawei P40 Pro – 132
  9. OPPO Find X3 Pro – 131
  10. Vivo X50 Pro+ – 131 points

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hvor længe lever Windows?