Facebook har bærbar skærm

Så meget koster Netflix ude i verden

(Foto: FrankundFrei / Pixabay)

De danske teleselskaber har travlt med at få Netflix inkluderet i deres tv-pakke tilbud – senest er det Telia. Det er til vidt forskellige priser, ligesom et direkte abonnement på Netflix koster mellem 79 og 129 kroner om måneden.

Men er Danmark egentlig dyrt eller billigt at købe Netflix i, når man sammenligner med andre lande. Det viser en ny sammenligning fra analysefirmaet Comparitech.

I øjeblikket er de billigste steder i verden at se Netflix i en række afrikanske lande. I Kenya tilbyder streaming-giganten en gratis app til Android for at teste vandene på det kontinent, hvor Netflix står relativt svagest.

Kenianerne oplever et introduktions-tilbud. Ingen ved, hvor lang tid det varer, og hvad den fremtidige abonnements-pris bliver. Højst sandsynligt vil den ligge blandt de 10 billigste lande, som præsenteres i infografikken fra Statista i denne artikel.

Her er Tyrkiet og Argentina de billigste lande at se Netflix i. Både, når man ser på abonnements-prisen i reelle penge og sat i forhold til borgernes gennemsnitlige indkomst.

På Netflix’ hjemmebane I USA koster et standard abonnement 13,99 dollars om måneden. Det er ca. 90 kroner og passer meget godt med, hvad danskerne betaler.

Så er det noget billigere at være inder med 8,81 dollars om måneden eller sydafrikaner med 9,44 dollars. På den anden side er lønningerne heller ikke så høje som i Danmark.

Netflix er på udkig efter nye markeder, efter at den voldsomme stigning fra under Corona pandemien er kølnet af. Afrika står tilsyneladende forrest i ambitionerne.

I andet kvartal af i år havde Netflix 209 millioner betalende abonnenter på verdensplan….

(Infografik: Statista.com)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Facebook har bærbar skærm