Big Tech, store bøder

Bedre lysshow med Spotify

Spotify og Hue. (Foto: Philips)

Når du hører ordene ”smart lys”, er der gode chancer for, at du som det næste tænker Philips Hue. Det mærker stråler i hvert fald stærkt I den genre.

Philips har præsenteret en række smarte nyheder plus en tættere integration med Spotify. Sjovt lys ledsager jo ofte god musik, når dagligstuen skal forvandles til et mini diskotek.

Den mest kulørte af nyhederne er Philips Hue Play Gradient Light Tube. Det fungerer præcist som firmaets ”gradient” lysstribe. Forskellen er nu, at man får lyset som et rør.

Nyheden er beregnet til at sætte over eller under et tv, hvor den kan give spændende lyseffekter i området omkring. I praksis kan Gradient Light Tube vist placeres hvor som helst indendørs.

Philips har også præsenteret nye White Filament E14 Candle pærer, der skal være afløseren for de tidligere i varm gul farve. De har samtidig fået øget lysstyrken til 1.100 og 1.600 lumens. Det er ca. 75 og 100 watt i glødepærer.

Hører man til dem, der gerne vil have sin musik ledsaget af lys i samme rytmer, kan Signify glæde folket med en Spotify nyhed.

Hue Play Gradient Light Tube lægges f.eks. under et tv. (Foto: Philips)

Der er nemlig indgået en udvidet aftale med den svenske streaming tjeneste, så synkroniseringen mellem toner og lys kan blive meget tættere end i dag.

Man kan sagtens lave Hue diskolys til Spotify allerede nu. Den nye integration bruger imidlertid en software algoritme, der analyserer hver sangs ”metadata” i real-tid. Det skal sikre en perfekt match med melodies beat, mood, genre, tempo, rytme og bas.

Den nye dybe integration er gratis. Man skal dog have en Spotify konto og et sæt kompatible enheder som f.eks. Hue Bridge og smarte Hue pærer.

Tilsyneladende kan den nye feature klare sig uden en mikrofon involveret. Det betyder, at man kan lytte til musikken med hovedtelefoner på – og stadig se det tilhørende lysshow.

Spotify effekten kan installeres med det samme, hvis man har adgang til Philips Hue App 4.

Ifølge Philips skal Hue Play Gradient Light Tube koste 180 dollars for den lille og 200 for den store version. Levering kan først ske til januar. Priserne på de nye White Ambiance pærer begynder ved 35 dollars eller ca. 220 kroner….

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Big Tech, store bøder