Windows 11 kommer 5. oktober

Anderledes tv bliver større

(Foto: Samsung)

Samsung har flere gange bevist, at tv ikke behøver at ligne tv. Bedst demonstreret i de to The Frame og The Serif serier, der trods deres utraditionelle design er blevet pæne sællerter hos publikum.

Begge kommer nu i større udgaver: The Frame, der med sin ramme i træ ligner et kunstværk på væggen, fås fremover som 85 tommer. Det mere moderne staffeli-lignende The Serif kan købes i 65 tommer.

Den nye Samsung Frame er kun halvt så dybt som sine forgængere. På den måde smelter tv’et endnu mere sammen med anden kunst og plakater, man har hængende på væggen.

Samsung har samtidig en Art Store på nettet, hvor man kan vælge mellem over 1.400 kunstværker, som man kan placere i ”rammen”, når tv’et ikke lige er tændt. Kunsten kan købes individuelt, eller man kan tegne et abonnement på dem, så man løbende får nye værker op at hænge.

The Frame ligner alt andet end et tv. (Foto: Samsung)

Man kan også skifte ramme-farve efter lyst og behov som f.eks. teak, hvid, brun og murstens-rød. Rammerne monteres nemt ved hjælp af små magneter.

Samsungs The Frame fås fremover i syv skærm-størrelser fra 32 til 85 tommer. Den nye store udgave kommer i butikkerne i løbet af september.

Hvor de fleste hænger The Frame op væggen, selvom tv’et også kan monteres med fødder, vil Samsungs The Serif altid stå fremme. Med sit smarte staffeli ser det ud, som om man er landet lige midt i en kunstmalers atelier.

På grund af et gennemtænkt design kan The Serif stå fremme midt i rummet. Tv’ets bagside ligner ikke spaghetti som andre fjernsyn. Er man træt af sit staffeli, kan de lange ben tages af, og The Serif placeres på f.eks. en hylde eller et skab.

Den nye store 65 tommer udgave af Samsung The Serif kommer hos danske forhandlere i løbet af oktober….

The Serif på 65 tommer. (Foto: Samsung)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Windows 11 kommer 5. oktober