Ronaldo dyrest i de sociale medier

Når webcam bare skal være godt

(Foto: Dell)

Før Corona var der ikke mange, som skænkede webcams mange tanker.

Det var små og halvdårlige kameraer, der sad over skærmen på ens laptop, så de kunne bruges til Skype, FaceTime, Facebook osv. Andre foretrak at bruge selfie-kameraet på mobiltelefonen til formålet.

I takt med, at millioner af mennesker blev sendt hjem og arbejde eller få fjern-undervisning under Corona pandemien fik ikke kun video-møde apps som Zoom eller Microsoft Teams et nyt og stort publikum.

Brugerne stillede også øgede krav til de kameraer, som skulle sende gode billeder af dem til de andre deltagere i video-chatten. Skærmen, man så mødet på, var som oftest meget bedre end ens webcam.

Under Corona solgte elektronik-butikkerne i bunkevis af eksterne web-kameraer, som folk kunne montere på deres laptops og stationære pc-skærme.

Dell har indbygget et professionelt objektiv i sit nye UltraSharp 4K webcam. (Foto: Dell)

De var klart bedre end pc’ernes standard webcams, men ikke i topklasse så de kunne konkurrere med spejlrefleks-kameraer eller de objektiver, der sad bag på gode smartphones.

Pc-giganten Dell har nu udviklet et decideret topklasse webcam. Dell UltraSharp optager billeder i ægte 4K kvalitet. Prisen er desværre derefter – xxxxx kroner.

De fleste andre løse webcams sidder i små firkantede æsker, som man fastgør på pc-skærmen med en klips. Hos Dell sidder kameraet i et pænt stort rør i aluminium på ni gange fire centimeter.

Indendørs sidder en Sony Starvis CMOS billedsensor på 8,3 megapixel. Den kan optage 4K UHD video med 30 billeder i sekundet eller Full HD og 1.080 punkter med mere rykfri 60.

I Dell-røret sidder også en egen billed-processor, der kan arbejde med HDR og ad elektronisk vej peppe dårligt belyste webcam billeder op.

Dells nye webcam klikkes enten på skærmen ved hjælp af en magnet, eller det placeres på en separat tripod. (Foto: Dell)

Desuden har kameraet en avanceret 2D/3D video støjreduktion, der kan gøre underværker med grynede billeder.

Kunstig intelligens (AI) sørger automatisk for, at videomøde-deltageren foran linsen altid er placeret midt i billedet. Også, når han eller hun bevæger sig.

Brugeren kan vælge mellem at blive set i 65, 78 eller 90 graders vidvinkel. Desuden kan man zoome digitalt ind fem gange, hvis en ting skal vises tæt på under videomødet.

Endelig indeholdet Dell UltraSharp et infrarødt modul, så kameraet kan bruges som ansigts-genkendelse i forbindelse med indtjekning via Windows Hello.

Samtidig er der en Ekspres-feature, der gør det muligt at logge hurtigt ind på Dell pc’er. Det sker, så snart kameraet genkender en godkendt bruger.

 

Det nye super-webcam kommer med et USB-C til USB-A kabel, så enheden er nemmere at forbinde til en pc. I princippetg kan det også bruges på en MacBook eller en Apple skærm.

Den eneste umiddelbare ulempe er, at Dell har undladt at montere en mikrofon i sit nye UltraSharp webcam. Der skulle ellers være plads nok i det ret store rør.

UltraSharp brugeren må derfor finde en god ekstern mikrofon til pc’en eller bruge et Bluetooth headsæt med både mic og hørebøffer.

Del oplyser, at det nye webcam er certificeret til Zoom og Microsoft Teams. Desuden er det optimeret til Skype, Slack samt Google Meet og Hangout. Dermed må det meste være dækket.

Dell tager 199 dollars eller 1.566 kroner inklusive moms for sit webcam i topklasse….

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ronaldo dyrest i de sociale medier