Mere kulør på gamerne

Gaming-salg vokser voldsomt

(Foto: Biltema PR)

Jeg ved godt, at sport i danskens øjne lige nu er fodbold-landsholdet for herrer. Til nøds kan håndbold herrerne kæmpe sig ind på en andenplads på popularitets-skalaen.

Faktum er imidlertid, at en helt anden sportsart har haft større fremgang end alle andre under Corona pandemien. Tilmed er det hos både piger og drenge.

Det er e-sport eller computerspil, der har fået hele 32 procent flere udøvere, mens Corona lagde en trist dyne over Danmark. Det viser officielle tal fra Danmarks Statistik.

Ifølge branche-organisationen Esport Danmark spiller omtrent 730.000 unge computer tre-fire gange om igen eller oftere.

Hos danskerne over 55 år er det 550.000 personer, som har fået øjnene op for e-sport. Hos de modne gamere er det ofte spiltitler som ”Wordfeud” og ”Hjerterfri”, som hitter. Begge tæller med som e-sport.

Mens Danmark var lukket ned, var det i høj grad kvinderne, der overtog spillekonsol og gamer-pc i hjemmet. Antallet af konsol-spillende kvinder steg i den periode fra 7.000 til 37.000.

(Foto: Mark Decile / Unsplash)

”Vi kaster os over gaming, fordi det er tilgængeligt i en verden, hvor alt andet har været uden for vores rækkevidde.,” forklarer Morten Saxtorff. Han er psykolog og ekspert i gaming.

”Det har også hjulpet på populariteten, at gaming-verdenen har fået mange positive omtaler i medierne. Som et sted, hvor man stadig kan være social trods Corona. Det har været med til at tiltrække mange mennesker,” fortsætter han.

At gaming er ved at blive noget stort for danskerne og tiltaler alle aldersgrupper, kan også mærkes i salget af gamer-udstyr som f.eks. tastaturer, computermus og gamer-stole.

Man skal jo være rigtig klædt på og optimalt udstyret, uanset om man spiller fodbold, basket, tennis, golf eller computer.

En af de forholdsvis nye i gamer-gear er Biltema kæden, som de fleste kender for udstyr til fritid, bil og båd, cykler, kontor og værktøj:

”Vi er begyndt at mærke en stor interesse hos publikum for gaming. Vi har derfor taget et eget sortiment af computerspil udstyr hjem, som allerede sælger rigtig godt,” fortæller Jacob Borring. Han er dansk landechef for Biltema….

Gaming er blevet en familie fornøjelse for danskerne- (Foto: Biltema PR)

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mere kulør på gamerne