Hjerteproblemer - pas på Apple

Robotten kører med øl

(Foto: Heineken)

Solen står højt på himlen. Temperaturerne har mageligt passeret de 20 grader. Hvem kan så være i tvivl om, at man bliver tørstig efter en kold øl eller sodavand?

Det ved man allerbedst hos de store bryggerier. De kappes hvert år med sjove kampagner, der skal få folk til at drikke lidt ekstra.

I år kan bryggerierne samtidig fejre, at Corona restriktionerne er lempet så meget, at folk igen må mødes og feste sammen i lidt større antal.

Førstepladsen i gode ideer ser Heineken ud til at tage i år. Hollænderne har nemlig udviklet en robot, der fungerer som selvkørende ølkøler.

Beer Outdoor Transporter – forkortet blot BOT – har plads til 12 dåser drikkelse, som dens indbyggede mini-køleskab holder nede på en svalende temperatur.

(Foto: Heineken)

BOT vil bruge sin charmerende kunstige intelligens til at følge sin tørstige ejer som en lille hund  takket være et bundt sensorer.

Ølrobottens elmotorer og fire hjul kan trække den gennem græs, hen over fliser og selv opad små bakker.

Desværre har Heineken kun fremstillet et begrænset antal BOTs. Der skal jo være noget eksklusivt ved at eje sådan et praktisk og digitalt kæledyr.

Man kan kun få fat i et eksemplar ved at deltage i en online konkurrence, som Heineken vil køre på torsdag den 1. juli.

Held og lykke og proost, som de siger nede i Heinekens hjemland….

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjerteproblemer - pas på Apple