Se, det er smarte solbriller

Bentley spiller selv

(Foto: Bentley)

Musik-anlæg og underholdning i bilen har gennemgået en utrolig udvikling i de senere år – takket være digital instrumentering, konstant online forbindelse og styresystemer som Apple Car og Android Auto.

Fremtiden kan dog også komme til at se endnu mere anderledes, efterhånden som bilen bliver helt elektrisk – fra motor til betjening.

Kunstig Intelligens (AI) får en vigtig rolle i den udvikling: Vi mærker den allerede i dag i forbindelse med kameraerne på moderne smartphones, men det er for intet at regne, når mulighederne i biler og 5G mobilnet bliver realiseret.

Bentley – den britiske fabrikant af luksusbiler – har fundet sig helt egen niche i fremtidens AI. Den bliver måske knap så synlig, men så desto mere hørbar.

Sammen med lydspecialisterne fra LifeScore vil Bentley nemlig udvikle et system, hvor bilen automatisk tilpasser musikken til chaufførens humør og/eller kørestil.

Glem alt om Spotify eller Apple Music: Hvis bilens computer ikke lige finder det nummer eller den melodi, der passer helt perfekt til anledningen, komponerer Bentley’ens bilstereo da musikken selv.

(Foto: Bentley)

Selvfølgelig skal chaufføren eller bilisterne – der kan jo være flere bag rattet i det kostbare køretøj – indledningsvis hjælpe systemet på vej med hensyn til musik og kunstnere, de foretrækker i forskellige sammenhænge og tidspunkter på dagen.

Det sker ved hjælp af en app på mobiltelefon, tablet eller laptop, som man grund-indstiller bilens musik-computer med.

Derefter tager den kunstige intelligens over og bruger maskin-læring til at registrere, hvad bilisten virkelig lytter til i de forskellige situationer – trafikkøer, afslappet cruising på motorvejen, på vej hjem efter arbejde osv. Ikke, hvad han eller hun påstår.

LifeScores system sørger for at variere lydkulissen i bilen konstant. Det sker ved dynamisk at sammensætte spillelister til lejligheden, dreje op og ned for lyden osv.

Undervejs måler systemet også på motorens belastning, gearskifte, bilens hastighed og accelerationer, luftens temperatur, bilens geografiske position og tidspunktet i døgnet.

De informationer – plus kendskabet til bilisten – vil Bentley og LifeScore bruge til at komponere et soundtrack, der passer perfekt til køreturen.

Bentleys intelligente musik indspilles i de berømte Abbey Road studier i London. (Foto: Luxury Laujnches)

LifeScore bruger professionelle musikere af høj klasse, både moderne og klassiske instrumenter samt dygtige komponister til at sammensætte lydsiden. Den optages i de verdens-berømte Abbey Road studier i London, hvor Beatles også slog deres folder back in time.

Hele herligheden indspilles i ægte surround sound – ”ambisonics” – ved hjælp af over 50 mikrofoner.

De danner en slags musikalske LEGO klodser af rå lydmateriale, som Bentleys og LifeScores Adaptive Music computer bruger til at sammensætte den personlige musik i bilen.

Bentley fortæller, at op til 100 milliarder små stykker digital musik kan blive komponeret sammen for at danne en times soundtrack til køreturen.

Lige nu er det fantastistiske bilstereo kun en fungerende prototype, der bliver prøvekørt og demonstreret for udvalgte kunder.

Det er planen, at det skal indgå som en del af Bentleys første helt-elektriske limousiner, sportsvogne og cabriolet’er….

(Foto: Bentley)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Se, det er smarte solbriller