Disse websider besøger vi mest

Se, det er smarte solbriller

(Foto: Deep Optics)

Mens mange mennesker i dag har briller med bifokale glas, har de færreste solbriller med mere end én styrke.  Så har de i stedet to sæt “forsats-ruder.”

Takket være det nystartede israelske firma Deep Optics kan man nu få begge ting i samme briller, og skiftet foregår ved at røre et lille touchpanel på siden af stellet.

Israelerne kalder deres smarte nyhed for 32ºN – udtales ”32 Nord”.

Brillerne fungerer normalt som solbriller med UV-  og blå-farve blokerende glas. Langsynede ser objekter klart langt borte, fuldstændig som de ville med almindelige solbriller.

(Foto: Deep Optics)

Har 32ºN bærerne imidlertid brug for at se ting tæt på dem selv – f.eks. mobiltelefonens skærm, deres armbåndsur eller menuen ved indgangen til en restaurant – bevæger de blot spidsen af deres pegefinger fremad på siden af brillerne.

Den bevægelse aktiverer et gennemsigtigt krystallag i brilleglasset, der omgående forstørrer billedet, man ser.

På den måde kan 32ºN på et sekund forvandles til læsebriller. En finger-bevægelse bagud kører 32ºN tilbage som solbriller.

Ud over den usynlige coating i brilleglasset ligger skal man finde 32ºN’s hemmelighed i en app, som man har installeret på sin mobiltelefon.

(Foto: Deep Optics)

App’en bruges bl.a. til at indstille den forstørrelse, brillerne skal tilbyde. Den kan man indstille helt efter egne behov.

Når forstørrelsen er bestemt, overføres værdien via Bluetooth til 32ºN brillerne. De husker værdien, så man ikke behøver at have mobiltelefonen på sig for, at 32ºN virker. Først, når forstørrelsen skal justeres, skal de to sættes sammen igen.

Og nok en smart feature i 32ºN: Kun den nederste del af brilleglassets areal har den aktive LCD belægning. Den øvre halvdel har farvning og fokusering på den lange afstand.

Ifølge Deep Optics kan brille-stellets indbyggede lithium-polymer batteri køre en hel dag på en opladning. Elektronikken bruger nemlig kun strøm i ”læse-tilstand”. Bruges 32ºN som solbriller, er batteriet slukket.

(Foto: Deep Optics)

En enkelt svaghed har 32ºN dog. De fungerer ikke for nærsynede. De zoomer ikke fjerne objekter ind for folk med den synssvaghed.

Til gengæld arbejder fabrikanten i øjeblikket på at udvikle en version af 32ºN uden kulørte glas, så de kan bruges både indendørs og udendørs og på alle tider af døgnet.

Deep Optics henter i øjeblikket med stor succes finansiering til en storproduktion af 32ºN solbrillerne via Crowd Funding på iværksætter portalen Kickstarter.

Her kan interesserede forudbestille et sæt briller til næsten halv pris. Det er 229 dollars eller 1.420 kroner, og man kan vælge mellem stel i tre forskellige farver.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Disse websider besøger vi mest