Utrolig Apple Store i LA

Sequent bygger bro

(Foto: Sequent)

Smartwatches har mange fordele, men også nogle skavanker. For eksempel bruger de meget strøm og skal helst lades op hver dag, hvis alle de elektroniske features skal fungere.

Det nye Sequent Titanium Elektron armbåndsur placerer sig pladask midt imellem den klassisk analoge og den moderne digitale verden.

På den ene side byder det på de samme aktivitets- og fitness-relaterede features som et smartwatch. På den anden har den en klar tidsvisning og en nærmest uendelig spilletid, som vi kender det fra schweiziske kvalitetsure.

Det gør Sequent ved at forbedre og raffinere en teknologi, der har været kendt i mekaniske ure gennem mange år, men som fabrikanter af smartwatches af en eller anden grund ikke har taget til sig. De satser i stedet 100 procent på li-ion batterier.

(Foto: Sequent)

I de fleste smartwatches kan li-ion batterier lagre strøm til omkring en dags forbrug. Derefter skal uret lades op igen. Samtidig svækkes batteriet for hver opladning og vil efter et stykke tid skulle udskiftes helt.

Klassiske urmagere bygger til gengæld produkter, der kan holde hele sin bærers liv eller længere. De kan repareres, og de bruger meget mindre strøm end smartwatches.

Schweiziske Sequent går middelvejen, Det nye Titanium Elektron har smartwatch features, men også en mekanisk rotor. Den opsamler energi i et batteri, når brugeren bevæger sig hånd og arm.

Uret kan lade sig selv op i løbet af en typisk hverdag. Når uret ikke er i brug, hopper det automatisk i en Power Down mode, der teoretisk kan holde batteriet i gang i 12 måneder.

(Foto: Sequent)

Ligesom smartwatches har Sequent nyheden en sensor på bagsiden, der måler hjerterytme, puls, søvn-rytme, aktivitet og motion.

Resultaterne vises blot ikke på et stort og farvestrålende display. De vigtigste måler kan studeres på en separat analog urskive, mens resten samles op trådløst på en mobiltelefon via Sequents medfølgende Oxygen app.

Selve ure er i klassisk design med en urkasse i ægte titanium og et urglas i ridsefast safir. Urskiven har elementer af SuperLuminova, så den kan også kan aflæses i mørke.

Uret opdaterer automatisk tiden, hvis man krydser tidszoner – og har sin mobiltelefon tændt. Desuden viser det den aktuelle batteri-status, når man trykker kort på urets krone.

(Foto: Sequent)

Sequent designer og bygger sine Titanium Elektron ure i Schweiz. De findes i flere varianter, hvor et HR i enden af navnet afslører, at de rummer en hjerterytme måler.

Derudover fås nyheden i en særlig hvid udgave, som er godkendt af NASA. Dette ur har også NASA logo trykt på urskiven.

Alle urene er også vandtætte ned til 50 meters dybde, hvad der er ret usædvanligt for smartwatches. Endelig viser Sequent et grønt sind ved at plante ti træer for hvert Titanium Elektron ur, der bliver solgt.

Sequent søger i øjeblikket med stor succes finansiering af en storproduktion via Crowd Sourcing på iværksætter platformen Kickstarter.

Her er det ønskede beløb overtegnet mere  end 50 gange, men interesserede kan fortsat sikre sig et eksemplar til særpris via forudbestilling. Så koster uret fra 305 schweizer-franc eller ca. 2.000 kroner….

(Foto: Sequent)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Utrolig Apple Store i LA