Musik hjælper i svære tider

Lenovo bliver hybrid

Lenovos eksterne skærm til mobiltelefonen. (Foto: Lenovo)

Efter at have arbejdet eller fået undervisningen hjemme på grund af Corona har kontorfolk og studererende adopteret, hvad nogle fagfolk kalder for en hybrid livsstil.

Det nye buzz word sætter sådan set bare et navn på, hvad mange af os gjorde før pandemien: Vi levede i og af vores laptop, som vi kunne tænde nærmest hvor som helst og når som helst.

Lenovo vil nu servicere denne nye generation af brugere med en række nyheder, der er skræddersyet til netop dem.

Hybride produkter kalder Lenovo logisk nok sine sommer-lanceringer, der omfatter både chromebooks, tablets, en bærbar USB-C skærm og diverse tilbehør som mus, løse tastataturer osv. Alt sammen heldigvis til rimelige priser.

Lenovos nye 14,6 tommers IdeaPad 5i chromebook hører til de ambitiøse hybride. Ikke mange andre chromebooks på markedet – laptops, der kun fungerer online – kan prale af at have en 11. generation Intel Core i5 som motor

IdeaPad 5i kommer med 8 GB DDR4 RAM og en nydelig skærm i Full HD kvalitet. Den ligger tæt på en traditionel laptop og henvender sig til studerende og folk, der godt kan lide Googles Chrome OS som styresystem. Prisen fra juli bliver 399 euro eller ca. 3.000 kroner.

Stærk IdeaPad 5i chromebook til den hybride bruger. (Foto: Lenovo)

Mere fleksibilitet opnår man med Lenovos IdeaPad Flex 5i chromebook, hvis 13,3 tommers touch skærm kan foldes bagover, så den kan fungere som en opretstående tablet.

Lenovo tilbyder en digital pen som ekstra-udstyr, ligesom krævende brugere kan erstatte LCD-displayet med et mere lysstærkt i OLED teknologi. Så bliver chromebook’en lettere at bruge udendørs i solskin.

IdeaPad Flex 5i lander hos danske forhandlere allerede her i juni. Prisen er den samme som den mere konventionelle 5i – nemlig 399 euro eller ca. 3.000 kroner.

Nogle hybride arbejdere har ikke engang brug for en laptop. De klarer sig fint med deres smartphone.

Selv den har dog sine begrænsninger – for mange i displayets størrelse. Til dem har Lenovo udviklet L15 USB-C Mobile Monitor. Den leverer et 15,6 tommers eksternt billede i Full HD kvalitet til mobilen.

Med sine kun 860 gram og slanke seks millimeter er L15 nem at have med på farten i en taske eller en rygsæk. Prisen ligger på 229 euro – godt 1.700 kroner – men den anmelder først sin ankomst til september….

Skærmen på IdeaPad Flex 5i chromebook’en kan vrides, så den kan anvendes som tablet – med og uden digital pen. (Foto: Lenovo)

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Musik hjælper i svære tider