Podcasts går amok

Tamagochis genopstår

(Foto: Bandai Namco)

I år fejrer Tamagochis 25-års jubilæum.

Dermed får I afklaret, hvor mange år det er siden – eller i hvert fald sådan cirka – siden I gik rundt med næsen i de små elektroniske dimser – eller jeres små børn gjorde det. Alle dybt koncentreret om ”væsnet” ind i skærmen, som det gjaldt om at holde i live, fodre, kæle med osv.

Tamagochis blev født, længe inden nogen almindelige døde spekulerede i smartphones, tablets eller smartwatches. I 1996 var det noget, der hørte til science-fiction film, tv-shows eller tegneserie hæfter på papir.

Det mest utrolige er, at Tamagochis stadig lever. Især i Japan bliver der fortsat købt så mange, at det kan betale sig for spilfabrikanten Bandai at holde en produktion i gang.

(Foto: Bandai Namco)

I anledning af jubilæet får næste generation Tamagochis store forandringer. Først og fremmest skal man fremover bære sit elektroniske kæledyr på armen.

Tamagochi bliver et smartwatch med rigtig touch skærm og styring ved hjælp af stemme-kommandoer. Eller rettere – man kan råbe til sin Tamagochi for at vække den. Forstå ord og vendinger kan den ikke, men der jo egentlig også primært til børn.

De nye Tamagochi Smarts kommer med en række nye figurer, som man skal passe på. Bliver de for kedelige, kan man købe små ”TamaSma” kort, der puttes i uret. Så får man et større person-galleri at udøse sin kærlighed og omsorg på.

Smart kan også vise klokken, erindre om aftaler, tælle skridt og afspille musik. Det er et kæmpeskridt i forhold til tidligere tiders simple Tamagochis.

Bandai vil udsende den nye Tamagochi Smart i god tid før jul. Om det tillige bliver i Danmark, må tiden vise. I Japan skal uret med kæledyr koste omregnet ca. 350 kroner….

(Foto: Bandai Namco)

(Foto: Bandai Namco)

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Podcasts går amok