Dansk app vinder fornem Apple pris

Her er den første 3-i-1 højttaler

(Foto: MyKronoz)

To-i-én eller tre-i-én koncepter er udbredte blandt laptops og printere. Her forvandler de f.eks. en almindelig bærbar pc til en slags tablet, eller printeren fungerer samtidig som skanner og kopimaskine.

Til gengæld er det nyt med en trådløs højttaler, der kan mere end spille musik. I det nye MyStation koncept kan den også lade ting op trådløst og/eller rense desinficere dem med UV-stråler.

Det hele er gemt i en cirkelrund Bluetooth højttaler, der faktisk kan stå ret diskret på et bord, en skænk eller i en reol.

På grund af sit runde design kan MyStation sprede lyden i 360 grader og med 25 watt. Det betyder, at man (i teorien) kan nøjes med en enkelt højttaler til at fylde et mindre rum med musik. I praksis vil det dog nok være bedst med to MyStations for at opnå en god stereo-effekt.

(Animation: MyKronoz)

På toppen af højttaleren sidder et display, der kan vise klokken, vække-tidspunkter eller minde og aftaler ved at synkronisere med en smartphone, tablet eller pc.

På samme måde kan MyStation fungere som en håndfri telefon, tage imod eller afvise opkald, styre afspilning og pause i musikken osv. De styres via touch knapper omkring displayet.

Mere interessant er, at den øvre del af MyStation højttaleren også fungerer som en trådløs Qi oplader og som UV-renser, der kan dræbe 99,7 procent af alle virus, bakterier og pollen. Godt at vide i disse Corona tider.

Hemmeligheden er gemt under en klap. I rummet nedenunder kan man lægge sin mobiltelefon, øretelefoner, nøgler, ansigts-masker, ure osv. til effektiv desinficering, mens musikken spiller lystigt fra højttalerne en etage nedenunder.

(Foto: MyKronoz)

Den trådløse opladning fungerer normalt oven på højttaleren, hvor op til tre enheder kan få tilført ny energi på samme tid. Det kan f.eks. være smartphone, smartwatch og øretelefoner.

Via knapperne ved displayet kan man vælge, om den trådløse opladning skal foregå med 10 eller 5 watt. Ikke alle enheder kan håndtere lige stærke strøm-overførsler. Apples iPhones lades f.eks. med ni watt.

Nederst på højttaleren sidder desuden stik til USB-A og USB-C. Så kan man sende ny energi til sine gadges via kabel, hvis man foretrækker det.

Som supplement til MyStation kan man downloade en MyKronoz app til iPhone eller Android. Fra den kan man styre både rense-processen, opladning og musik-afspilning. Desuden kan app’en bruges til at sætte alarmer, vækninger osv.

MyStation er udviklet af det schweiziske firma MyKronoz, der også gør sig i smartwatches, digitale personvægte og trådløse øretelefoner. Prisen på den nye 3-i-1 højttaler er endnu ikke offentliggjort….

Desinficering med UV stråler foregår under låg, mens højttaleren spiller. (Foto: MyKronoz)

MyStation vil være oplagt at have stående ved siden af sin seng. (Foto: MyKronoz)

(Animation: MyKronoz)

 

 

 

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dansk app vinder fornem Apple pris