Sony slank og billig

5G kommer indendørs

(Foto: Telenor)

De fleste forbinder 5G med fremtidens mobiltelefoni, der mestendels foregår udendørs. Nye superhurtige smartphones, selvkørende biler, intelligenter veje osv.

5G kan dog også  med fordel udnyttes indendørs – f.eks i større virksomheder med mange medarbejdere online hele dagen.

Danmarks næst-største teleselskab – Telenor – har som sine konkurrenter travlt med at rulle et landsdækkende 5G mobilnet ud ude i den fri luft, men bruger samtidig kræfter op at skabe nye og effektive 5G løsninger inden døre.

Som det første har Telenor etableret 5G på sine hovedkontorer i Aalborg og København. Det næste bliver at markedsfører indendørs 5G til danske virksomheder med mange ansatte .

Med en 5G-indendørsløsning trækker man det landsdækkende mobilnetværk med ind i på kontorerne og får som resultat et hurtigere og mere stabilt alternativ til Wi-Fi.

De fleste forbinder 5G med hurtige mobiltelefoner. Telenor vil nu bevise, at 5G er meget mere effektiv end Wi-Fi indendørs. (Foto: Frederik Lipfert / Unsplash)

Det sker dog kun via faste forbindelser som f.eks. virksomhedernes fibernet. Telenors koncept går nemlig ud på lade fiberet distribuere 5G signalet indendørs, så det når ud i alle kroge af bygningerne og ikke bliver forstyrret af andre radiostråler undervejs.

Telenor fortæller, at man via 5G til internet får en markant bedre sikkerhed, større rækkevidde og højere kapacitet.

Desuden kan mobilnettet håndtere flere enheder – ”devices” – på samme tid. Man undgår interferens mellem f.eks. telefoner og dermed en dårligere forbindelse.

I praksis får en virksomheds medarbejdere en mere stabil dækning end med Wi-Fi, fordi de udelukkende er på mobilnettet og ikke skal skifte mellem Wi-Fi- og mobil-teknologierne som i dag.

For virksomhederne skal der samtidig ligge besparelser, når de samler deres telefoni- og internet-tjenester hos én udbyder.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sony slank og billig